Oversigt og betydningen af ældre stilllng og titelbetegnelser, i Den gamle Ordbog.
Abbed Forstander eller også kaldet fader. Den person der havde ansvaret for klosteret.
Accoucher Gammelt ord for, jordmoder.
Acisseforpagter Stillingsbetegnelse for den person der i købstæder hvor hvervet var privatiseret, (bortforpagtet) opkrævede accisse.
Adel Betegnelse for en befolkningsgruppe der har særlige sociale, økonomiske og lign. rettigheder, begrundet i afstamning eller militære forpligtelser. Retten kan arves eller erhverves ved et adelbrev.
Adelbanemand En drabsmand. Kan også være skrevet, Adelbanemannd
Adelbonde En selvejerbonde. Det modsatte af en fæstebonde.
Adelburs En soldat, der var mere end blot en almindelig soldat, men ikke mere end en underofficer. Ordet har også været brugt om vovehalse.
Adelkone En ægtehustru.
Adelsk Adelig, riddere, adelige gode herrer.
Ædling En mand af ædel byrde, en adelsmand.
Afbrygger En person der enten forpagter, fæster, driver eller evt. ejer et fra en større ejendom, udskilt brug.
Afbygger Betegnelse for en person der fæster, forpagter, ejer eller driver en afbyggergård.
Aftægtsenke Får understøttelse fra en gård eller hus. Andre anvendte ord er undertagskone/mand.
Aftægtshusmand En tidligere husmand der nu er på aftægt, får understøttelse fra gård eller hus.
Agent En titel, som staten tildelte fortjente mænd. Den tilfaldt især til folk, der havde bemærket sig inden for handel eller industri. Der fulgte med den ærefulde titel ikke nogen bestemt rang med, men dette kunne bestemmes ved tildelingen.
Alumne En person der underholdes af eller opholder sig på et kollegium, kostskole eller en stiftelse.
Bademoder En jordemoder.
Badskær Barber, der også beskæftigede sig med lægekunst.
Badstuekone Ældre ord for en kvindelig oppasser/opsynskvinde i en badeanstalt.
Badstuemand Ældre ord for en bademester.
Bagersmat En medhjælper til skibsbageren.
Bagge Et øgenavn for en nordmand.
Bajads Ord brugt om en gavtyv eller klovn.
Bandsmenneske En person, der er udelukket fra den kristne menigheds samfund.
Banemand En drabsmand
Barnefader, udlagt Den mand som en ugift kvinde udpegede som far til sit barn. Præsten havde pligt til at udspørge den ugifte kvinde om hvem der var fader til deres barn, men moderen havde ikke pligt til at oplyse navnet, idet præsten ikke måtte tvinge det ud af hende. Børnene blev ofte kaldt for horeunge, slegfred eller uægte.
Baron Adelstitel rangerende lige under grevetitlen. Andet ord herfor er, Friherre. Indført år 1671.
Baronesse En barons hustru eller datter.
Bartskær Barber, der også udførte lægekunst.
Bedemand Denne oprindelige Kgl. Priviligerede person havde 2 opgaver. Den ene opgave bestod i at byde til bryllupper, begravelser og andre former for større gilder. Den anden bestod i at overvåge at alt gik rigtigt til. Andre ord for denne person er, Bydemand eller Stadsskaffer.
Befalingsmand Et andet ord for lensmand eller høvedsmand.
Benediktiner Et medlem af benediktinernes munkeorden.
Beseglingsmand Person der besegler tingsvidner sammen med Herredsfogeden.
Bibax Latinsk betegnelse for, en dranker eller drikfældig person.
Birkedommer Retskredsens øverste embedsmand.
Birkefoged Det samme som en birkedommer, det vil sige den øverste embedsmand i retskredsen.
Birkemænd De embedsmænd der hørte til birket.
Birkeskriver Skrivekyndig embedsmand, mange gange den samme person som birkedommeren eller birkefogeden.
Bisp En biskop.
Bissekræmmer En billedskærer.
Bissemunk En omvandrende tiggende munk.
Bitzer En hoftjener.
Bjærgemand En redningsmand.
Blå ridder En ridder af elefantordnen.
Blåmand En neger
Blårbrikke En tyv der stjæler, blår.
Blårtvegge En tyv der stjæler, blår.
Blegemand -Blegekone Vaskeproces. Efter tørringen blegedes tøjet; blegning fanst almindeligvis sted på særlige blegepladser, som kaldtes blegdamme, ...... Blegningen kunne foretages af professionelle Blegemænd eller Blegekoner, der også drev vaskeri. Blegekoner kendes fra slutningen af 1500-tallet til omkring år 1900.
Blystøber Fremstillede blytage, kendt fra middelalderen. Det foregik på stedet og som form brugte man en træramme, fyldt med sand. Sandoverfladen var behandlet med et fedtstof, og den færdige blytavle falsede man med hammer og kiler. Man kunne med stempler forsyne de enkelt tavler med signatur og et årstal.
Blytækker En håndværker der bla. Lægger blytage.
Bøddel En person der forestår henrettelser, eller står for torturering af fangerne. Også benævnt, Mestermand eller skarpretter.
Boddreng En købmandslærling, kommis.
Bodekone En kvinde der har en handelsbod.
Bødker En der laver tønder, kar og spande, alle fremstillet i træ.
Bodsvend En købmandslærling, kommis.
Boelsmand Det samme som en, Bolsmand.
Bolsmand Ejer/bruger af et, bolsted.
Boltsmed En grovsmed.
Bolværksmatros En person der opfører sig som en sømand, men kun sejler få timer om dagen
Bomand En bonde.
Bombarder Bombarder, en. -er. (ogs. Bombarderer, flt. -e). (fra ty. fr. bombardier; foræld. )
Person, der betjente kasteskyts; bombekaster; senere: artillerist, der indtog en stilling ml. underofficer og menig.
Bombarderfartøj. SøkrigsA
Kilde: Ordnet.dk
Bondefoged Varetog i 16 -1700 tallet som embedsmand, kongens interesser på tingene. Havde en vis politimyndighed. Blev også kaldt delefoged. Han kunne være en Herredsfoged, eller en Ridefogeds medhjælper.
Bondetræl Det samme som en trælbonde.
Bønhase Navnet på en håndværker der ikke havde gjort sit svendestykke, men i smug arbejdede som selvstændig. De enkelte lavs Oldermænd måtte efter Kong Chrstian V. s lavsartikler foretagge eftersøgninger af disse personer, der meget ofte var identiske med afskedige soldater.
Bønhaser Bønhaser, ofte afskedige soldater, var håndværkere der ikke havde noget svendebrev, men i det "skjulte" arbejde uden for laugene. Ved Christians V¨s laugartikel måtte oldermændene heri foretage eftersøgninger efter dem.
Bonkammerat En særlig god og fortrolig ven. De har været bonkammerater siden …
Bøssemager En håndværker der færdigør og vedligeholder skydevåben.
Brandfoged Han skulle som den ansvarlige på området, holde tilsyn med at brandvedtægten blev overholdt. Endvidere leder af byens brandkorps.
Brandstodsmand Modtager af erstatning efter en brand.
Brandstødsmand Modtager af erstatning efter en brand.
Breviser Titel på person, der overbragte breve.
Brofoged Opsynsmand for brolæggere, i dag vel nærmest en formand.
Broksnider En der foretager, brok-operationer.
Bryde Ældre betegnelse for en Godsforvalter. Brugt mellem 1000 -1550.
Budfoged En person der indkaldte bønder til hoveriarbejdet.
Bydemand Denne oprindelige Kgl. Priviligerede person havde 2 opgaver. Den ene opgave bestod i at byde til bryllupper, begravelser og andre former for større gilder. Den anden bestod i at overvåge at alt gik rigtigt til. Andre ord for denne person er, Bedemand eller Stadsskaffer.
Byfoged Kongelig embedsmand i en købstad. Er øverste politi og domsmyndighed.
Byskriver Embedet stammer fra 1300 tallet, hvor det første gang nævnes i Slagelse. Skriveren, som han også blev kaldt, havde til opgave at udfærdige skrifteligt arbejde for både byting og rådstueretten, ligeså udfærdigede han skiftebreve. Han blev ansat af rådet, men i flere tilfælde har han været Lensmandens skriver. For at bestride et sådant embede, krævedes der en vis boglig dannelse/kunnen.
Bysvend Denne person kunne tjene som en ordenshæver, pantefoged, evt også som fangevogter i arresten. Han var ansat af øvrigheden.
Calator Latinsk for, en tjener eller opvarter.
Cameraius Latinsk for, Kammermester. Brugt om den Kgl. Kammermester.
Camerarius Latinsk for, Kammermester. Først og fremmest brugt om den Kgl. Kammermester der var den person der havde ledelsen af rigets finanser. Kan undertiden også være anvendt om hofbetjente.
Capitanus Latinsk for, lensmand.
Cautionist Latinsk for, Kautionist
Citant En sagsøger.
Civis Latinsk for, borger.
Cognatiske slægtslinie Den kvindlige del af slægtslinien.
Collega Latinsk for, latinskolelærer eller en hører.
Commater Latin for, kvindelig fadder.
Comparent En person der møder for retten, eller en anden myndighed.
Comparent. En person, der i retten eller for anden myndighed, afgiver forklaring. Undertiden forkortet, Comp.
Compater Latin for, mandelig fadder.
Compatores En latinsk titel for, en hjælpepræst.
Conducteur En landmåler.
Confitens Latin for, altergæst.
Conjux Latin for, ægtefælle.
Cum curate patria Latin for, med faderen som værge.
Curator Latin for, formynder, værge.
Dæksdreng En skibsdreng.
Dalmar En dagdriver
Dane En dansker.
Dannebrogsmand Bærer af Dannebrogsordnen.
Dannekvinde En højt respekteret dame med et absolut uplettet ry.
Dannemand En hæderlig gift mand.
Dannesvend En hæderlig ugift mand.
Decanus En Dekan.
Decimator Latinsk for, Tiendeherre, en der indsamler tiende.
Defencor Altergæst
Degn Titel på præstens medhjælper. Tidligere også en titel for en lærer i skoler eller klostre. ved skolereformen af 29. Juli 1814 blev degneembedet nedlagt. Herefter blev deres indtægter lagt til lærer-embedet, lige som at deres opgaver blev fordelt mellem disse i det pågældende sogn.
Delinkvent En forbryder.
Deponent Latinsk for, den person der under et forhør, afgiver forklaring.
Dietaris Latinsk for, Daglejer.
Discipulus Latinsk for, elev.
Disktjener Latinsk for, en elev.
Distrikskirurg Se Distrikslæge.
Distrikslæge En underordnet embedslæge, samme som Distrikskirurg.
Døding Et dødt menneske.
Døgenigt En doven og uansvarlig person.
Dragon Tidligere en soldat ved let rytteri, kæmpede normalt til fods, nu soldat ved visse panserenheder. Afledt af det franske ord dra´gon.
Dravso Latinsk for, smerte.
Dyrefuld Ord om noget der er dyrebart, eller kostbart.
Eftermålsmand Den person det i ældre ret tilkom at rejse sig i anledning af et begået manddrab. Det var den dræbtes nærmeste arvinger.
Ellefolk Et overnaturligt folk, der bor i moser eller skove.
Emeritus Latinsk for, Pensioneret eller ikke længere i tjenste.
Enspænder En rytter der mest blev brugt som ordonnans eller kurer.
Episcopus Latinsk betegnelse for, Biskop.
Eps. Latinsk forkortelse for, Biskop.
Esepige Piger der sætter madding på fiskekroge.
Fadder Dåbsvidne.
Fadeburlen En husholderske.
Fadeburskvinde En husholderske.
Fændrik Den laveste officergrad i fodfolket og dragoerne. Kendt fra 1500 tallet. Han bar fanen som han indestod for med sit liv. Blev ophævet i 1809.
Fæsteboelsmand Fæster af en mindre ejendom på mellem 1-3 tdr. hartkorn.
Fæstebonde En fælles betegnelse for fæstegårdmænd og fæstehusmænd, med bopæl på landet.
Fæstegårdmand Fæster af en gård, med et stykke jord på 3 tdr. hartkorn eller mere.
Fæstehusmand Fæster af et jordløst hus, eller med et jordtilligende på mindre end 1 tdr. hartkorn
Fæster Person som har brugsret over en gård, eller et stykke jord, som ejes af en jordejer.
Faktor Titel på en handelsbestyrer eller handelsforvalter.
Falkonet Almindelig betegnelse fra 1500 -1800 tallet for de mindste skytssorter.
Famulus En hjælpepræst, eller regnskabsfører.
Farende En rejsende.
Fasbinder En person, håndværker der fremstiller vinfade.
Fasbindere En betegnelse for medlemmer af Vintapperlavet. De fremstillede vinfade
Fattigfoged. (stodderkonge) Person, som regel en mand, der havde til opgave at holde fremmede tiggere væk fra sognet. Dette var mange gange en af sognets egne fattige, der udførte dette arbejde. Blev også kaldt for stodderkonge.
Fattigforstandere Betegnelse for de borgere, der som borgerligt ombud havde til opgave at føre tilsyn med de trængende, der modtog understøttelse, fattighjælp, fra det offentlige fattigvæsen.
Feldbereder Semsgarvere der garvede med fedststoffer. Det modsatte af Logarvere der benyttede bark til garvningen.
Femtenrigsdalerkarle En betegnelse for de frivillige, der deltog i slaget på Reden 1801, og herfor modtog 15 Rigsdaler, hvilket dengang var en anselig sum. (30-40 kr i dag)
Filii Børn.
Filius Latinsk for, søn.
Fjerdingsmænd En betegnelse for de mænd, der var udpeget af hver fjerding, eller i købstæderne af hvert kvarter. De skulle bistå med skatteopkrævning, føre tilsyn med markeder og handel.
Forlovere Som regel to personer, som bevidner at der intet lovligt er til hindre for indgåelse af det tænkte ægteskab.
Formynder. (værge) En person der kan træffe afgørelser i sager, f.eks skiftesager, på vegne af en umyndig person. Kaldes også en værge.
Førstelektiehører Det samme som en, Hører.
Foureer Regnskabsfører.
Frater Latinsk for, broder.
Fripige En tjenestepige på en (større) gård, som udfører forskelligt grovere arbejde, især uden for huset.
Fru Dette i dag almindelige ord, blev før itiden kun brugt om fornemme damer, dronningen og adlens hustruer.
Fyrbøder En fyrbøder ombord på et dampskib, som er beskæftiget ved pasningen af større fyrsteder (især med teknisk formaal). som ved opvarmningsanlæg, i fabrikker, ved lokomotiver, i dampskibe olgn.
Fyrværker En håndværker der færdiggør ammunition. Var ansat ved artilleriets laboratorier i København.
Fysiler En geværskytte.
Gadehusmand Beboer af et gadehus. Gadehusmændene hørte ofte til den mindre bemidle del af befolkningen, ofte landhåndværkere, enker, fattige eller daglejere som arbejdede på bondegårdene
Gadelam En pige der ved legestuer og ungdomssammenkomster, er en karls partner.
Gæst En i Danmark ældre betegnesle for fremmede købmænd, der på torvet kun må købe til eget forbrug og kun sælge til byens borgere, og her kun engros. Deres retsstilling er bestemt i Erik af Pommerns købstadsforordning af 15.02 og 28.10 1422.
Galanterihandler En person der handler med småting til at pynte sig med. Mange gange i den lidt dyrere ende, såsom guldure og smykker, om end nogle kilder mener at det mere drejer sig om småting i den billige ende, men altså ting til at pynte sig med.
Galgefugl Ord for den person der hænger i galgen.
Gammelmandssøn Søn af en landmand, der var fritaget for millitærtjenste, da fadren var så gammel, at han ikke selv kunne klare landbruget.
Garant Et vidne til en lovlig handel.
Gårdbeboer (fæster) Det var normalt en fæster, i modsætning til en selvejergårdmand.
Garver En person der laver dyre-huder til skind.
Gasconnade Intet mindre end en pralhals.
Gast En sømand
Gavtyv En spøgefugl.
Generalauditør Millitær juridisk embedsmand, der forestår militær retspleje, bla. også skiftejurisdiktionen hele landet, for tjenstegørende overofficere.
Generalfiskal En anklager på statens vegne.
Gjordemoder Den der svøbte barnet. Samme soom en jordmoder
Glarmager En Glarmester.
Gmd Forkortelse for, gårdmand.
Gornidding Person der har slået anden mands dyr ihjel.
Gørtler En håndværker der fremstiller ting i messing. Modsat en Rotgieser, fremstiller gørtleren som regel større og mere komplicerede ting.
Grande Nabo.
Grd Forkortelse for, gårdejer.
Greve En ren honoær titel, der står under lensgreven i rang.
Grovsmed En smed der lavere grovere smedearbejde.
Gudmoder Den kvinde der bærer barnet til dåben.
Hædersoffer Se. accidenser.
Hagemester En befalingsmand for hageskytterne.
Hageskytte En skytte der gjorde brug af en haglbøsse.
Harthugger Harthugger: En stenhugger, som til Brolægning o.l. tilhugger Sten i regelmæssige Former.
Hederider Gammelt ord for, en skov og jagtbetjent.
Herredsfoged En kongelig embedsmand, som indehaver den højeste politi og domsmyndighed i herredet.
Herredsskriver Den skrivekyndige embedsmand i herredet. Herredsfoged og Herredsskriver var flere steder den samme person.
Hird Kongens livvagt.
Hirdmand Mand der er medlem af hirden.
Hofsmed En smed, ansat ved hoffet. Det var en smed der havde udmærket sig ved at kunne lidt mere, end den almindelige håndværker, altså lidt finere ting.
Hører Titel for en lære ved Latinskolen. Fungerede også som medhjælper for Skrive og Regnemesteren. Man ser dem undertiden også betegnet som "førstelektiehører", "øverste hører" og lignende. De startede nederst i hierakiet og avancerede ikke længere end til "øverste hører" . Gennemsnitstiden for en Hører ved en latinskole var ikke over 3,3 år; så havde man fundet sig en anden stilling -og det var meget almindeligt.br> Man betragtede ikke lærergerningen som en livsstilling, snarere som en gennemgangsstilling.
Huuger En brændehugger.
Huusfolk Et ægtepar der har et husmandssted.
Huuskone Konen på en gård, et andet ord herfor er gaardkone.
Illegitim Et uægte barn.
Inderste Person eller par der bor til leje hos en hus eller gårdmand. (Samme betydning som, Indsidder)
Indsidder Person eller par der bor til leje hos en hus eller gårdmand. (Samme betydning som, Inderste)
Indvåner En indbygger, ordet stammer fra Sverige.
Inf. Ex. Sk. Infanteriets Ekserskole. Forkortelsen er brugt i lægden.
Infans Latin for, spædbarn.
Inflammation Latinsk for, spædbarn.
Inkvirent En person der forhører eller undersøger. Se også inkvirere.
Instrumentist En musiker.
Intendant En officer der forestår forplejning og pengesager.
Jagtmester En embedsmand vis arbejde drejede sig om, at sørge for skoven og vildtets pleje. Endvidere skulle han arrangere jagter.
Jordmoder Betyder, den der løfter barnet op
Jubel lærer En betegnelse for en præst der har været 50 år i embedet.
Justitiarius En formand for en ret, med flere dommere.
Justitsråd Et medlem af højesteret.
Kabinetssekrætær Kongens private sekrætær.
Kådner (Kaadner) Betegnelse af tysk oprindelse for besidder af en mindre landejendom, et kåd, har været længst gængs i Sønderjylland op på Ærø.
Kældermand Betegnelse for en værtshusholder.
Kæmner Regnskabsfører i en købstad.
Kaldsmænd Stævningsmænd.
Kaldsmand En stævningsmand.
Kålhøgen Person der er overstadig, på grænsen af at være vildt irriterende.
Kalkbrænder En person der i en ovn brænder kalk.
Kammager En der fremstiller kamme.
Kammermester Person der har ansvar for pengesager.
Kammerråd Cammerraad If. forordning om rangen af 14. okt. 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og virkelige kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres »velædle og velbyrdige Herre«, jf. »Titulaturer til Rangspersoner i alfabetisk Orden« i C. Bartholin Almindelig Brev-og Formularbog bd. 1-2, Kbh. 1844, ktl. 933; bd. 1, s. 49-56.
Kancelliråd En højre placeret embedsmand ved et kancelli. (ministerium)
Kancellist En underordnet embedsmand ved et kancelli. (ministerium)
Kandestøber En der støber husgeråd af tin.
Kandidat En ansøger/aspirant til et embede.
Kannik En der er medlem af et domkapitel.
Kansler Landets næsthøjeste embedsmand. Havde ansvaret for kancelliet og var leder af centraladministrationen. Han var oprindelig en embedsmand ved Kongens retterting, der udfærdigede de Kongebreve der vedrørte retsplejen.
Kantor Titel på en hjælpepræst.
Kaper Sørøver
Kapitalist Person der lever af sin kapital. Ordet kapitalist er ofte brugt i folketællingerne. Andre relaterede ord brugt om samme er Rentier (Lever af sin formues renter) og Particulier.(Lever af sin formue)
Karrig Udtryk for en person, der kun nødigt giver noget væk.
Katekumeni Elev som blev undervist af præsten, før vedkomne kunne komme til alters. (Til alters, var forløberen for konfirmationen.)
Kautionist En person der kautionere for en anden. F.eks. I forbindelse med et lån, stiller garanti for at han kan betale fordringen, hvis ikke debitor er i stand til det.
Kedelfører En handlende der havde et privilegium til at handle med kobbertøj.
Kirkegangskone Kvinde der i kirke første gang efter en fødsel.
Kirkenævning Et medlem af kirkenævnet.
Kirkeskriver En regnskabfører ved en eller undertiden flere kirker.
Kirketjener En fæstebonde hørende under kirken.
Kirkeværge En der holder øje med kirkens regnskaber og fører opsyn med kirken.
Klejnsmed En smed der laver finere smedearbejde
Kobberfører Det samme som en, Kedelfører.
Koene En kone.
Kognat Kvindelig slægtning i lige linie.
Kolerasjover Person der under koleraepidemi fragter de døde bort.
Køllemand En fattig der går rundt med en kølle, måske som forsvar.
Kolportør En indremissionsk missionær.
Kombattant En aktiv krigsdeltager.
kommitteret En højere ansat embedsmand i et ministerie.
Kongsbryde En forvalter på et Kongeligt gods.
Konsistorialråd En hæderstitel der blev givet til præster efter fortjenste.
Se også Råd En menig artillerist.
Kordegn Person der skal bistå præsten ved gudtjenster, samt i det administrative.
Korkskærer Se. Propskærer.
Korsbrødre Munke af Johaniterordenen.
Kotkarl Person der bor i en ringe bolig.
Krejler En småhandlende.
Kurator En værge eller formynder.
Ladefoged Leder af arbejdet på hovedgård, underlagt ridefogeden.
Lægbroder En person der lever i et kloster uden at være munk. Tager sig af alt det praktiske arbejde.
Lægdsforstander Godsejer eller proprietær, der er overordnet en lægdsmand.
Lægdsmand Person der førte lægdsrullen.
Læggekone En kvinde der lægger sild ned i tønder.
Lægmand En person der ikke tilhører præstestanden.
Lægprædikant En ikke præsteuddanet person der prædiker.
Lægsøster Se Lægbroder.
Læremor En skole læreinde.
Landbo Latinsk for, en røver.
Landstryger Betegnelse for en person der omstrejfer, og mest ernærer sig ved tiggeri, også kaldet en vagabond.
Lavværge En bestikket værge. F.eks i forbindelse med et skifte.
Lazaron Person der er dårligt klædt og lurvet.
Lejeinderste En husmand der lejer sig ind i et hus, tilhørende en gårdmand.
Lem En person på fattighjælp.
Lensbesidder En ejer af et grevskab, baroni eller et friherreskib.
Lensgrev Den højeste adelsrang i Danmark. Blev indført 1671 ved en forordning om oprettelser af grevskaber og baronier. Lensgreven er af kongen forlenet med et grevskab.
Lensmand Lensmanden havde bla. Følgende opgaver. Forkyndelse af love, Kgl. befalinger og sørge for at de blev overholdt. Beskikkede Herredsfogeder og andre betjente. Rejse tiltale mod forbrydere og sørge for at deres straf blev fuldbyrdet. Før 1547 hørte købstæderne ikke under Lensmanden. Herefter skulle han også føre tilsyn med styrelsen heri. Det var som regel adelige der blev lensmænd, men enkelte borgelige kunne især inden for regnskabslenet blive Lensmænd.
Levator Latinsk for, fadder eller gudfar.
Levatrix Latinsk for, gudmor.
Lieutenant En løjtnant. (militær rang)
Ligfolk Folk der er på samme lige niveau
Ligger En tysk hansa-købmand, som igennem en årerække opholder sig i samme by. I.flg. Lov af 1475 skal en sådan købmand være væk om vinteren.
Litzenbroder Gammel betegnelse for en drager i havnen eller ved postvæsenet.
Løfftningsmend Kautionister, der aflagde ed.
Lokkebarn Et barn avlet uden for ægteskabet.
Løsgænger Se Vagabond.
Lovfæld Titel på en person der fældes, fordi han ikke kan føre/fremvise det nødvendige bevis på sin uskyld.
Maanedslieutenant Ældre betegnelse for "løjtnant af reserven"
Mad. Forkortelse for, Madame
Madame Frue, af den finere slags.
Madmoder En betegnelse for en husmoder, mest brugt på landet.
Mælkekusk Mælkemand der kører en fastlagt rute for at sælge den mælk han selv har opkøbt hos bønderne.
Mag. Latinsk for, Magister
Magister Akademisk filsifisk grad, svarende til doktorgraden.
Malefikant En forbryder.
Mamsel Titel for en frøken eller en læreinde.
Mandant En klient.
Mar. Latinsk for, ægtefolk eller forældre.
Mare Et overnaturligt kvindeligt væsen som ifølge folketroen sad på brystet af manden.
Mariti Latinsk for, ægtefolk eller forældre.
Maritus Latin for, ægtefælle.
Marketender Titel for en person der på markeder handler med fødevarer.
Marqeur Marqeur eller Markøren var en person på værtshusene der holdt regnskab med pointene ved spillebordene. Findes ofte i folketællinger fra havnebyerne, såsom Helsingør.
Mater Latin for, moder.
Maternus Latinsk for, moder.
Matrina Latin for, gudmor.
Matrina. Latin for, gudmoder.
Matros En menig sømand.
Medicus Latinsk for en univesitets-uddannet læge.
Mejerske En Mejerske er en titel på en kvindelig Mejerist, altså en person der arbejdede i et mejeri, f. eks med smørfremstilling.
Mendicus Latinsk for, en tigger.
Mensalbonde En mand, der fæster en gård, som er tillagt et præstekald. Mensalgodset skulle delvist underholde en kirkelig embedsmand.
Stammer af det latinske ord mensa = bord.
Mestermand Se. Bøddel.
Mindremand En mand der mister sin ære, ved at blive idømt en bod på 3 mark, der skulle betales til Kongen.
Møllebetjent Uofficiel titel på den Konsumtionsbetjent, der havde vagt i møller inden for bygrænsen (konsumtionslinien).
Mons Monsieur, ordet stammer fra Frankrig, og var en titel for personer der stod over bønderne.
Monsieur Ordet stammer fra Frankrig, og var en titel for personer der stod over bønderne. Ses også som forkortelsen, Mons.
Mønsterskriver Den person eller personer der forestår flådens forplejnings og lønningsvæsen.
Mønstringsskriver En skriver ved indrulleringen.
Mundskænk Den person der sørger for Kongens vin.
Natføre Skraldemænd der fjernede byens affald om natten, også kaldet renovationsarbejdere.
Natmand En person der først og fremmest tager sig af renovationen, om natten. Kan også være Bødlens medhjælper.
Natmand. Brugt om, bøddelmedhjælper, renovationsarbejdere og rakkere.
Nidding Brugt om en person der har gjort en ugerning.
Nødlidende En fattig.
Odelsbonde En selvejerbonde.
Odelsmand En selvejerbonde eller en mand der ejer sin egen jord.
Okulist En omvandrende der behandler øjensygdomme.
Oldermand En formand for et laug eller landsbyens bønder.
Olding En anset mand, der mæglede/afgjorde stridigheder/sager vedr. markskel og ejendomme
Omgangsfolk Fattigfolk der ved at gå på omgang fra gård til gård, fik deres underhold. (løn)
Omgangslærer En lære der undersviste på flere skoler eller evt. i tilfældige lokaler.
Omløber En vagabond.
Opholdsmand Aftægtsmand.
Oppebørselsbetjent En
p.L. Forkortelse for, stedets præst.
Parentes Latin for, forældre.
Partikulier Person der lever af sin formue. Andre relaterede ord for samme er Rentier (Lever af sine renter) og kapitalist ( Ofte brugt i folketællinger). Sidstnævnte lever dog af sin kapital.
Pastor Loci Stedets præst.
Pater Latin for, fader.
Patrinus Latin for, gudfar.
Physicus Latin for læge.
Podemester Gartner. Det blev dog oftest brugt om en herregårdsgartner. Se også Ympe
Posekigger Øgenavn for f.eks. en portbetjent
Possessor Latinsk for, en ejer eller besidder.
Postilloner Ældre ord især brugt i folketællinger, der betyder: postkuske.
Pottemager Ældre håndværksfag, hvor man fremstillede varer af ler, ved opdrejning og brænding.
Proband Personen, for hvem man opstiller ane eller efterslægtstavle.
Proconsul Latinsk for, Borgmester
Propskærer En propskærer (eller proppeskærer) er en person, som fremstiller (tilskærer) kork eller træpropper. Kaldes også en korkskærer.
Puerpa Latin for, barselskone.
Råd Officiel råd erhverves især ved civil og militær embedsgerning i statens tjeneste og er endvidere forbundet med hofcharger,ridderordenernes højeste grader samt greve-og barontitler; herudover er råd i vidt omfang blevet tillagt særskilt, ved tildeling af rangtitler. De fleste af disse rådtitler betegnedes med endelsen "råd" som f.eks. geheimråd, geheimkonferensråd, etatsråd, justistråd, kammerråd og mange flere råd.
Rådmand Person der er medlem af en købstads magistrat.
Rakker Sagt om personer der bestred uærligt arbejde, f.eks. Flåning, aflivning og fjernelse af døde dyr der ikke tjente som menneskeføde. Blev også brugt om bøddelmedhjælperen.
Regimentskriver En kongelig embedsmand, der ved de nationale regimenter, adminstrerer rytterdistrikket. Har ansvaret for mandskab og hestenes indkvartering, samt deres forplejning.
Regnemester Se, Skrivemester.
Rentier Person der lever af den rente hans/hendes formue har kastet af sig. Andre relaterede ord er, Partikulier (Lever af selve sin formue) og kapitalist (Ofte brugt i folketællinger). Sidstnævnte lever dog af sin kapital.
Ridefoged Godsejerens stedfortræder.
Rømningsmand Soldat som udebliver fra eller flygter fra tjenste, eller en fæstebonde, der uden opsigelse, eller uden at have opfyldt sine forpligelser forlader fæstegården.
Rotgieser En håndværker der fremstiller ting i messing. Modsat en Gørtler, fremstiller Rotgiersen som regel mindre og enkle ting
Rumormester Titel på en person der sørger for at holde byens gader og torve rene.
Rytterbonde Fæstebonde på et ryttergods. Hans opgave var at sørge for den hvervede rytter.
Sadelværker En sadelmager.
Sættedommer En bestikket dommer, der beklæder retten når den ordinære dommer er sygemeldt eller inhabil.
Salmist En Salmedigter.
Samfrænde En arveberettiget person.
Sandemand En tingmand udpeget af kongen på livstid. I hver Herred var der 8 Sandemænd, som havde til opgave at finde sandheden i større sager, f.eks. drabssager.
Sappeur En betegnelse for en, løbegravs graver.
Savskærer En savskærer er enten een der ejer og driver et mindre savværk, eller en, der som ansat på et støre savværk, har ansvaret og ledelsen af arbejdet ved selve savbordet.
Scriptor Latinsk for, forfatter.
Segldanser En linedanser.
Seigneur En fornem titel for, Herre, der stammer fra Frankrig.
Sejermager Titel for en person der fremstiller ure
Seksmand Det same som en Sognemand. Se denne.
Selvejerbonde En bonde der ejede sit eget husmandssted.
Sengemager En der lavede senge. I dag ville det være en møbelsnedker.
Signekvinde Et gammelt ord for en, spåkone.
Sildehænger Titel på en person der lever af at tørre sild, ved ophængning.
Sira En gejstlig skriver, altså en lærer.
Sjover Sjover er en person med tilfældigt, løst arbejde eller en brutal mand, en slyngel.
Skæftemager Titel på en håndværker der fremstiller skæfter og geværkolber.
Skarpretter Se. Bøddel.
Skarpretter. Skarpretteren var den person der udførte selve henrettelsen, der forgik som halshugning, med sværd eller økse.
Skemand Træarbejder, lavede grydeskeer til husholdningen. Var mest en biskæftigelse.
Skibsfyrbøder En fyrbøder ombord på et dampskib, som er beskæftiget ved pasningen af større fyrsteder (især med teknisk formaal) .
Anden betegnelse for same er Sø-fyrbøder.
Se evt. også Fyrbøder.
Skifteforvalter Titel på den person der behandler skiftedelingen.
Skinder Det samme som en Garver.
Skoleholder En lærer.
Skorsmand Mand i landsbyen der holder regnskab med bøder.
Skovløber En funktionær under skovfogden.
Skrivemester En betegnelse for en skolelærer.
Skrubler En arbejder i en klædefabrik.
Skrutrygget En krumrygget person.
Skuffebarn Barn, som en ugift moder anonymt havde lagt i en kasse opstillet ved Frederikshospitalet (Fødselsstiftelsen) i København. år 1771 blev der ved fødselsstiftelsen på Frederikshospitalet opstillet en kasse -en skuffe i muren, som kunne trækkes ud og skubbes ind -hvori ugifte mødre, anonymt kunne lægge deres nyfødte barn.
Slegfred En samleverske.
Slegfredbarn Et barn der er født uden for ægteskabet.
Slotsskriver Titel på den person/skriver der varetog regnskabsvæsnet for Lensmanden.
Slumpeskytte Ord for en uøvet skytte der ramte sine mål ved tilfældigheder.
Soceri Latinsk for, svigerfar.
Socrus Latinsk for, svigermor.
Søfyrbøder En fyrbøder ombord på et dampskib, som er beskæftiget ved pasningen af større fyrsteder (især med teknisk formaal) .
Anden betegnelse for samme er Skibsfyrbøder.
Se evt. også Fyrbøder.
Sognefoged Person udnævnt af amtmanden, der varetog de politimæssige opgaver. Var desuden lægsmand og pantefoged.
Sognemand Person der indgår i en kirke og/ell. Sognets styrelse.
Sognerytter En hvervet soldat/rytter der udlægges til et sogn.
Sognevidne Et vidnesbyrd om en person, der blev afgivet i kirken, med dertil udpegede sognemænd, der kunne bevidne udsagnet.
Soror Latin for, søster.
Sororius Latinsk for, Svoger.
Sponsores Latin for, forlovere.
Stadsskaffer Denne oprindelige Kgl. Priviligerede person havde 2 opgaver. Den ene opgave bestod i at byde til bryllupper, begravelser og andre former for større gilder. Den anden bestod i at overvåge at alt gik rigtigt til. Andre ord for denne person er, Bedemand eller Bydemand.
Stenhugger Person der hugger sten.
Stiftsamtsmand Amtsmand med recidens i en domkirkeby.
Stodderkonge Person, som regel en mand, der havde til opgave at holde fremmede tiggere væk fra sognet. Dette var mange gange en af sognets egne fattige, der udførte dette arbejde. Blev også kaldt for fattigfoged.
Stokkemænd Mænd der var forpligtigede til at møde på tinge, for hvis der blev tvivl, at kunne bevidne hvad der var sket.
Sværdfeger En håndværker der fremstiller sværd og lign. våben.
Sysilldreng En tjenstedreng.
Taksationsmand En vurderingsmand.
Takserborger Titel på en valgt borger der mellem 1619-1837 foretog skatteligning.
Tater En Zigøjner
Terne En tjenstepige.
Test Latin for, dåbsvidner, fadder.
Testes Latin for, dåbsvidner, fadder.
Tiggermunk Dette var en munk der tilhørte en tigger-munke-orden. (Dominikanere eller fraciskanere)
Tilsynsværge Titel på en person, der fører opsyn med en ikke myndig person.
Timmermand En Tømrer.
Tingfoged Dommer.
Tingmand En dømmende person i sager på tinget.
Tingskriver Tingets skrivekyndige person, sekrætær.
Tingsuindis Et tingvidne
Tølper Grov og ubehøvlet person.
Trælbonde En bonde der gør hoveri. Undertiden også kaldet, Bondetræl.
Tredingsfoged En foged hvis ansvarsområde, var en 1/3 af et herred.
Udejer Bonde eller en husmand der ikke bor i pågældende by, men har en andel i byens mark.
Uldkræmmer En handelsmand der gjorde det i ren uld eller forarbejdede ting heraf.
Underdyrlæge En værnepligtig dyrlæge
Undermester En der hjalp skrive eller regnemesteren.
Undertagsmand Person der modtager undertægt, aftægt.
Urtekræmmer En person der handler med grøntsager.
Uxor Latin for, hustru.
Værgemål Værge. F.eks. Ved et skifte.
Værkbruden En krøbling der var ødelagt af gigt.
Vagabond Betegnelse for en person der omstrejfer, og mest ernærer sig ved tiggeri, også kaldet en landstryger.
Valgmand Vet et amtrådsvalg eller lagtingsvalg, valgte vælgerne disse personer, som så igen valgte amts eller lagtingsmændene.
Vandrelærer En lærer der i sin gerning betjener flere skoler samtidigt.
Vandsnider. Gammelt ord for en købmand, der sælger klæder.
Vangegiemmer En markvogter, altså en person der vogter dyrene på marken, en slags hyrde.
Varefoged En budbringer, der indvarslede bønderne til bla. Hoveriarbejde eller andet arbejde de var forpligtiget til at udføre.
Varyl Person der ikke kan indordne sig, og som er fræk og uopdrag
Vederlagssvend. Ord brugt om en nyuddannet købmand, der inden han etablere sig selv, samarbejder med en ældre etableret købmand.
Vedfoged En person der førte tilsyn med træhugst og indsamling af brænde i skovene.
Vejer og måler En krontrollant af byens mål og vægt.
Vidua Latin for, enke.
Viduaus Latin for, enkemand.
Vindbøjtel Opblæst person der ikke er til at stole på.
Vir Latin for, ægtemand.
Xanthippe Af græsk afstamning. Betyder, arrig kvinde, eller på nudansk en rappenskralde.
Xylograf En kunstner der laver træsnit.
Zabulus latinsk for, Djævel.