Ord i Den Gamle Ordbog der starter med bogstavet S.
S.T Latins forkortelse for, med forbehold for titlens rigtighed.
Sabbatum Latinsk for, Lørdag.
Sacra Latinsk for, hellig.
Saddehus Et hus beklædt med græstørvstag og lyngtørvsvægge.
Saddelhus Et hus med vægge og tag af græs eller lyngtørv. I Nord og Vestjyllands hedeenge, især brugt til stald og stuehus til omkring 1900 tallets begyndelse. Andre steder brugt som redskabsrum.
Sadelfad En slags sadeltaske.
Sadelklæde En pyntegenstand/klæde, man hængte bag sadlen.
Sadelring Et spænde i sadelgjorden.
Sædegård En Hovedgård, som før 1660 har været i en adelig families eje eller senere ved kgl. bevilling er optaget i sædegårdsklassen. Sædegårdsprivilegierne er efterhånden bortfaldet
Sagefald Bøder og forbrudt gods, som tilfaldt Kongen.
Sageliste Et register over retssager.
Sakremente En hellig handling. Denne er efter den kristne lære, indstiftet af kristus.
Sakses Et vævet stof lavet af saksisk uld.
Sal. Forkortelse for, salig eller afdød.
Salarium Latinsk for, salær/vederlag f.eks. til en sagfører.
Saln Et uldent tæppe.
Salsirken En mindre skål til opbevaring af f.eks. Smør.
Saltskat En ekstra skat fra 1768 -1770.
Salutem dico plurinam Latinsk for, mangfoldigste hilsen.
Salvo Latinsk for, ufortalt.
Salvo Titulo Latin for, med forbehold for titlens rigtighed. Kan være forkortet S.T
Samdrætig Enig.
Samfrændeskifte Skifte, når enken indgår nyt ægteskab og samtidig sidder i et uskiftet bo, med umyndige børn.
Sandmile Latinsk for, Lørdag.
Sandskude Et lille skib der er kendetegnet ved, at det kan trækkes op på stranden.
Sandtold En afgift af fiskeri.
Sandtørv Tørv lavet på heden, også kalde hedetørv.
Schiffuedecken En borddug.
Schindtecke Et skindtæppe.
Schriffuerscheppe En afgift til slotsskriveren, som modtog og gav afregning for landgilden.
Schuffeledicker Skuffer til opbevaring.
Schyrte sauff En skørsav ell, skovsav. Ordet brugt i 16-1700 tallet.
Scripta Latinsk for, skrevet.
Secundo Latinsk for, det andet.
Secundus Latinsk for, den anden.
Segnebolster En underdyne, sengelinned.
Selde En sigte.
Sengebaand Senge-baand, er et reb, ofte forsynet med et håndtag, der hænger ned fra loftet, sengehimlen. Formålet med dette reb, er at syge og svaglige personer, kan tage fat i dette, og derved rejse sig fra sengen, eller vende sig deri. Kan også være fastgjort til benenden.
Sengebækken En natpotte, tissepotte.
Sengebredsel Et sengetæppe.
Sengedække Et sengetæppe ell. Klæde.
Sengedriften Et gammelt ord for, at sengen knager når man bevæger sig i den.
Sengefjæs Et sidestykke på senge, der gjorde at man ikke faldt ud.
Sengefør I stand til samleje.
Sengefri Betyder, at man var fri for at ligge i sengen pga. sygdom. Det modsatte af sengerygge.
Sengeglas Et uringlas.
Sengeherberg Et sovekammer.
Sengehoved Hovedenden i sengen.
Sengelag At dele en seng, sove flere sammen i sengen.
Sengepotte En natpotte.
Sengeredsel En fælles betegnelse for det der hørte til en seng. Dyne, puder, tæpper m.v.
sengero At hvile i sengen.
Sengerygge At være tvunget til at ligge i sengen pga. sygdom. Det modsatte af sengefri.
Sengesnor Et reb brugt som sengebund, eller en snor til at hejse f.eks. et forhæng med.
Sep Latinsk forkortelse for, begravet.
Sep ( ultus ) Begravet.
Seppel Den krans eller bånd, der var lavet som brudens hovedpynt.
Septem Latinsk for, 7.
Sepultus Latinsk for, begravet.
Series Latinsk for, rækkefølge eller blot række.
Series Pastorum Latinsk for, præsterækkefølge.
Serker Serker ell. Særker betyder en underkjole.
Sex Latinsk for, 6.
Sigillografi Se, Sfragtisk.
Signevand Vievand
Sigtelsesed En ed man aflagde i retten på at ens vidnesbyrd var sand.
Sildeleje En betegnelse der er det samme som åresild.
Singulis annis Latinsk for, årlig.
Sise Et andet ord for accise.
Sive Latinsk for, eller.
Sjælebod En gave fra en afdød, givet til fordel for de fattige. Se også, Sjælemesse.
Sjælegave En gave man på sit dødsleje gav til kirken, for at sikre et kortere ophold i skærsilden. Se også, Sjælemesse.
Sjælemesse En bøn man bad for den afdøde, for at afkorte vedkomnes lidelser i skærsilden.
Sjengedyne En dyne.
Sjettepenge En arveafgift af en arv til udlændinge. Fra år 1618 udgjorde den en sjettedel af boet der skulle erlægges til kongen.
Sk. Forkortelse for, skilling.
Skæppeskyld En arveafgift, som den der arver en selvejergård, yder til medarvingene.
Skagle Kan enten være et seletøj til en hestevogn, der spændes over hamlerne, eller en træplade der blev benyttet som en simpel flad tallerken.
Skalmeje En fløjte som hyrden brugte.
Skampæl (kag) En pæl hvortil en misæder blev bundet, under udførsel af en korporlig straf. Også kaldet en kag.
Skamstraf En straf der blev anset for være mere nedværdigende end en hængning.
Skattehavre Det var utærsket havre der blev brugt til dyrefoder.
Skatteko Skatteko, undertiden også kaldet for kopenge, var en afgift man betalte til kronen for en græsningsret.
Skattemandtal En liste der viste antallet af skatteydre.
Skejern Et redskab man brugte til udhulning af træskeer. Redskabet kan den dag i dag købes, i velasorterede hobbyforretninger.
Skibsliste En liste der viser oplysninger om det enkelte skib, f.eks. Størrelse, bemanding.
Skiftedag Skiftedagen var den dag hvor man kunne skifte arbejdsplads, og fæsteren kunne fratræde sit fæste. Datoen herfor var før 1645 d. 29 September (Mikkelsdag) i Jylland og 1. Maj på Sjælland. Efter 1645 blev der indført fælles skiftedag der så faldt d. 1. Maj.
Skiftekommision Personerne, i alt 4, der forestår skiftet.
Skifteskriver Skriveren ved skiftet, oftest den samme som var Byskriver.
Skinbuxer Skindbukser
Skindpudde En skindpude.
Skiørt Et skørte, en beklædningsdel
Skiorte En skjorte. Beklædningsdel
Skødeløsbrev Et skadesløsbrev er et pantebrev, hvorved der gives sikkerhed for hvad udstederen måtte blive panthaveren skyldig, f.eks. iflg. et bestemt mellemværende. Ved fast ejendom og løsøre skal et skadesløsbrev for at kunne tinglyses, angive et maksimumbeløb.
Skoe Sko.
Skolekommission. Udvalg ledet af sognepræsten der ifølge skoleloven (1814) forestod indretningen af skoler, ansættelse af lærere, samt tilsyn med at undervisningen foregik forsvarligt, i sognet
Skonrog Et særdeles hårdt brød bagt af rugmel.
Skørbug En sygedom der opstår hvis man mangler c vitaminer.
Skose At håne eller sige halvkvædede ondskabsfuldheder til nogen.
Skøvlingsbrev Brev udstedt af kongen, hvori indehaveren gives ret til at dræbe personen nævnt i brevet. Stammer fra 1500 tallet.
Skovskyl En hartkonsskat af et skovareal.
Skp. Forkortelse for, skæppe.
Skrå Et sæt regler eller love, der gælder for en gruppe af mennesker indenfor et fællesskab. Brugt af bønderne i landsbyerne, eller håndværkere i lauget
Skriveskole En skole for den del af byens børn, der stammede fra mindre velhavende familier.
Skubkarre En trillebør.
Skudsmål En anbefaling eller vidnesbyrd om vedkomnes person, mest i forbindelse med at man var ansat som en form for tjenstefolk. Før 1832 var det præsten der gav det, og herefter husbonden. Dette blev indskrevet i en skudsmålsbog.
Skudsmål. Tjenstefolk skulle have et skudsmål når de rejste fra sogn til sogn. dette blev givet af præsten og indskrevet i skudsmålsbogen.
Skudsmålsbog En bog der fortæller hvor man har arbejdet, og hvori præst eller husbond skrev et skudsmål. Bogen blev afskaffet i 1921.
Skursnævning Et andet ord for, hittebarn.
Skydeselskab En forening, hvis formål var at samles om det man kalder for fugleskydning, hvilket foregår til en skive.
Slædeknubbe Tømrerblokke der blev brugt til meder.
Slagskat Den afgift møntmesteren gav for at slå mønter.
Slange Navn på en langløbet kanon, der blev brugt i 15-1600 tallet.
Slaverulle En fortegnelse over straffefanger.
Sletdaler = 4 mark. Blev også kaldet for en slettedaler.
Slev En grydeske fremstillet af træ.
Sliibe steen En slibesten
Slompe gryn En slat gryn.
Slompegryn Slatter gryn.
Sluffe En stor hestetrukket kasse, til transport af jor, gødning og lign. Fandtes også med hjul på.
Småredsel Årlige afgifter, ydelser og skatter som bonden skulle betale til godsejeren, kirken og kongen.
Snapstinget Landsretten første møde efter nytår.
Socer Latin for, svigerfar.
Sølf Sølv
Solidum Latinsk for, det hele.
Sølimit Et kystnært område, hvor flådens personel udskrives.
Søndre længe Den sydligste længe på en gård.
Sørulle Lægdsrulle for søens indrullered mandskab. Søfolk og fiskere. Ført 1802 -1861.
Sparrer Gammelt ord for, tagspær.
Spender Spænder, f.eks. Bæltespænde.
Sperlagen Forhæng
Spindelhus Ældre betegnelse for et tugthus.
Spons Latin for, forlover.
Sponsatu. Latin for, en forlovet.
Sportel Et gebyr for en embedsforretning.
Sportel, Sportler Gybyr der betales for embedsforretninger.
Sprinckel Et gammelt udtryk for sygdommen, plettyfus. 1600-1700 tallet.
Sprinkler Tyfus.
Spurius Latin for, uægte.
St Jørgensgårde Spedalskhedshospitaler. Det første blev stiftet af biskop Absalon i 1100-tallet i Speilsby ved Stege. I de følgende over hundrede år blev der oprettetsådanne i de fleste købsteder. De blev nedlagt i 1543 af Chr III da spedalskhed da næsten var forsvundet.
Stadsretten En ret i købstæderne, der omfattede særlige love/regler for den vedkomne by.
Stæl Stæl er et særlig Bornholmsk ord for, fiskebrug eller et avlsbrug. Se også, Stælejer.
Stælejer Stælejer er en ejer af et fiskebrug eller,avlsbrug. Ordet er af Bornhlmsk oprindelse.
Stændermøde Rigets stænder diskuterede og traf i visse tilfælde beslutninger om rigets sager på Stændermøder eller -forsamlinger. De fire stænder var gejstlighed, adel, borgere og bønder.
Stambog. Millitært dokument, med personlige oplysninger om personelet. Ført siden 1746.
Stamhus Båndlagt jordegods, som skulle gå i arv. Kunne ikke sælges eller deles. 1683 -1919.
Stavværk Ornament, brugt som inddeling af brede vinduesåbninger med smalle murede profilerede stave der foroven samler sig i buer m.m.
Stegerlofftidt Loftet over et køkken.
Stegerslofftidt Loftet over køkkenet.
Stejle En lodret stående stang, hvor der foroven var anbragt et hjul. Herpå blev den henrettede person anbragt, som var dømt til hjul og stejle. Eller til offentlig skræk og advarsel.
Stengitt Ordet har været brugt både om loftsrum med gulv af stængetræer, og om udendørs stillads, lavet af rafter for at holde en stak (hø) fri af jordfugten.
Stervbo Dødsbo. Afledt af det tyske ord sterben.
Stervbogaarden Stervbogaarden er en betegnelse for, dødsbogården, et udtryk man finder i skifter. Et andet udtryk der anvendes er Stifbogaarden.
Stie En stige
Stifbogaarden Stifbogaarden, er en betegnelse for, dødsbogården, et udtryk man finder i skifter. Et andet udtryk der anvendes er Stervbogaarden.
Stift. Biskops embedsområde, benævnt efter domkirkebyen.
Stobsfad En rund skål af ler, fajance ell. Tin. Med et vandretsiddende øre i hver side. Sædvanligvis brugt til at drikke af. De større skåle kunne have en halvrund si ved inderranden. Blev bla. Brugt til øllebrød. Andre ord for samme.Ørekovsken og Øreskål.
Stokkemænd eller Tinghører I jydske lov bruges det om dem der af retten er udmeldt til at vidne eller befordre dommens efterlevelse.(hoffmeyer II 29) -Hvis fremmødet på tinget ikke var så stort blev det efter middelalderen almindeligt at et antal af egnens beboere blev udskrevet til at møde op for at bevidne hvad der fandt sted. -Tingvidne : enten vidner der førtes på tinget. eller mere alm. en erklæring af tinghørerne om hvad de har overværet på tinge. -I nyere tid er det et dokument med et referat af en vidneførsel.
Strøekorn Såsæd, korn til udsæd.
Strøgods Jord der hører til hovedgården, men som ligger i andre sogne.
Strømber Strømper.
Studlinger Studekalve
Stullinger ell. Studlinger Kastrede tyrekalve.
Styr. Et gammelt udtryk for, skat.
Sub hypoteca bonorum. Latin for, med pant i hele ejendommen.
Subskribere At underskrive, f.eks. et dokument.
Superintendant. /biskop) En title anvendt i et kort tidsrum omkring 1536, for Biskop.
Supplik En ansøgning til Kongen.
Susceptrix Latin for, gudmor.
Svedjebrug En landbrugsdrift, hvor man kun opdyrker jorden et enkelt år.
Året før fælder man nogen af træerne i skoven; særligt de mest skygende træer, såsom lind og gran; så veddet er tørt og kan brændes af, inden man sår kornet.
Det hævdes at Svedjebrug kan give 60 fold, men så skal kornet også stå spredt, og der går århundreder før man kan få 60 fold på den samme jord igen. Man regnede med at over 3 fold var det normale før man fik gødning, og 25 fold normalt i dag.
Sviin Et svin (gris)
Syld Et underlag i et bindningsværkshus, hvorpå de bærende stolper blev anbragt. Bestod af enten sten eller træ.
Synode Et møde mellem stiftsøvrigheden, biskop, stiftsamtsmand samt provster i stiftet. Man drøftede kirkelige anliggender, samt afsagde domme i gejstlige retssager.