Ord i Den Gamle Ordbog der starter med bogstavet L.
Ladegård En betegnelse for ældre hovedgårde,avlsgårde. Dog ikke så store som sædegårde. Efter år 1600 også en betegnelse for større gårde, sammenlagt af flere mindre bøndergårde. Havde visse af sædegårdens priviligier, f. eks. tiendefri jord.
Lægter Et fladbundet skib, brugt til lastning og losning af andre skibe.
Læsø vabler (Epidermolysis bullosa) Sygdommen Epidermolysis Bullosa (EB) er en sjælden genrelateret hudsygdom som skyldes en fejl i DNA-strukturen. Denne genfejl medfører at patienternes hud, ikke har den samme "elasticitet" som findes i en normal hud, og som følge heraf er mere følsom, bl.a. overfor tryk. Dette kommer til udtryk ved at huden, når den udsættes for tryk, som hovedregel danner væskefyldte blærer, der så senere brister og bliver til sår. Det er meget individuelt fra person til person hvor følsom huden er og hvordan sygdommen ellers fremtræder, samt hvilke andre konsekvenser denne kan have for den enkelte. Grunden til at man kalder den for Læsø vabler skyldes dens forholdsvis tore udbredelse her.
Læssekrog En krog brugt til at spænde et læs varer fast med.
Lålland Lolland
Lamb Et lam (får)
landemode. Et møde mellem stiftsøvrigheden, biskop, stiftsamtsmand samt provster i stiftet. Man drøftede kirkelige anliggender, samt afsagde domme i gejstlige retssager.
Landgilde En årlig afgift som fæstebonden betalte til husbond, for retten til at bebo og udnytte jorden på fæstegården.
Landsting 2. Retsinstans hvor domme der var afsagt i underretten kunne appelleres. De kunne herfra appeleres videre til højsteret.
langhalm Rughalm til tækning
Lapidarium Samling af bevaringsværdige gravstene, en form for museum, som oftes placeret i et hjørne af kirkegården.
Lateris Latinsk for, summen af de poster der er anført på siden.
Latris Se, Lateris.
Laud Latinsk forkortelse af Laudabilis.
Laudabilis Rosværdig, prisværdig, som første eksamens-karakter og i forskellige tilfælde forøget: Laudabilis præ ceteris, og L. et quidem egregie, også L. præ ceteris et plane egregie, aldeles udmærket.
Lav (Laug) En sammenslutning af håndværksmester indenfor samme fagområde. Oprettet for at støtte hinanden, når dette var påkrævet.
Legestue En fest for de unge mennesker, hvor man under ordnede forhold, legede og dansede.
Legit Latinsk for, legitimere.
Legitima Latinsk for, hustru.
Legitimus Latin for, ægte.
Leiden Det tømmer der afslutter bindingsværksvæggen foroven.
Lejdebrev Et brev hvori indehaveren har fået skrifteligt bevis for at få fri passage for sine varer.
Lejdisk Et stof fra Holland. (1400 tallet).
Lejermål. Samleje uden for ægteskabet.
Lejermålsbøde. En bøde for at have samleje uden for ægteskabet.
Lejersted Andet ord for, gravsted.
Lejestue Andet ord for, et lejet værelse.
Lejle En lille beholdet til opbevaring af øl.
Lektorium En læsepult, brugt i skolen.
Leo Latinsk for. Løve.
Lepra. Latin for, spedalskhed.
Lex Latinsk for, lov.
Li En skråning der er beklædt med græs.
Liber daticus Sognepræstens kaldsbog.
Liber daticus. Præstens embedsbog hvori der noteredes oplysninger vedr. embedet og sognet.
Libra Latinsk for, pund.
Licent 1636 -1803, en sønderjysk ind og udførselstold.
Liden Lille
Lidenhed Noget, eller en af ringe størrelse.
Lidet Lidt.
Liffarve Kødfarvet.
Ligbog En fortegnelse over begravelser.
Ligge på tro og love En piges besøg lørdag aften af frieren, der som fuldt påklædt fik lov at ligge ved hendes side i sengen.
Ligpenge Penge der betales i anledning af en begravelse. Blev betalt til skolemesteren, hørerne og peblingene.
Iflg. Kalkers ordbog fortælles der at (1577) ligpengene blev brugt som fondsmidler til skoledriften.
Ligpengeregnskab Latinskolens regnskab over de indtægter man fik for at synge ved begravelser.
Ligprædiken Prædiken over den afdøde.
Ligstue Det rum hvori man opbevarer kisten.
Ligsyn En undersøgelse af afdøde, før der kunne udstedes en dødsattest.
Liin Lin til kvindehovedtøj.
Lime. En fejekost fremstillet af lyngris.
linea Latinsk for, slægtslinie.
Liv`re En uniform til f.eks. tjenere.
Livegenskab En udvidet form for stavnsbånd og hoveri. Her var bonden meget stærk afhængig af godsejeren.
Livgeding Et gods udlgt til dronningens underhold.
Livsarving Betegnelse for et arveberigtiget barn.
Livsbrev Et dokument hvori et Len overdrages en anden mand på livstid.
Livsfæste Et fæste på livstid.
Lo Rummet i en lade hvori kornet blev tærsket.
Løb Kurv eller bærekasse.
Locus sigili. Latin for, seglets plads. Er ofte forkortet, L.S. Anvendes i afskrufter af forseglede dokumenter, til at angive seglets plads på det originale dokument.
Locus sigilli Latinsk for, seglets plads.
Lødighed Renhed for sølv og guld.
Loftskud Et bræddeloft.
Lokke At blive lokket eller, at få et barn uden for ægteskabet.
Løkke Et stykke indhegnet jord i udmarken.
Løkkevang Antal af løkker med fælles hegn.
Lønnesæd Se, lønsæd.
Lønsæd En løn til husmænd og evt. tjenstekarle i form af en dyrkningsret på et sykke jord.
Lovalder Myndighedsalder.
Lovhævd At man har været i besiddelse af en ejendom i mindst 3 år, hvilket var lovens fastsatte tid.
Lue En hat.
Lundstikke En jernsplit der skal holde hjulet på vognakslen.
Lune Et mosehul.
Lynslagen At man er blevet ramt af lynet.
Lysespidde Pinde der blev brugt til at bære vægerne til lysestøbningen.