Ord i Den Gamle Ordbog der starter med bogstavet F.
Faar Et får.
Factor Latinsk for. 1. Faktor. 2. En handelsforvalter.
Facultas Latinsk for, fuldmagt.
Facultas testandi Latinsk for, en speciel kongelig tilladelse til at oprette et testamente. Det var en regel der blev benyttet før aveloven, der blev indført i 1845.
Fadderskab At vedkende sig fadderskabet, og derved forpligte sig til at yde personen underhold.
Fade At fylde på fade.
Fadebur. Ordet er fortrinsvis brugt om et spisekammer, men kan også have betydningen, klædekammer eller skatkammer.
Fadeburslen Et len (amt/kommune) under tronen.
Fadebursrejse En kongerejse.
Fadehus Et for-rådshus. (madkammer)
Fading Et sidestykke på en vogn.
Fædrift Opdrætning af kvæg.
Fæld En erstatning til ejeren af en fæstegård, for misligholdelse af denne.
Fællig Et fællesskab, brugt i samme betydning som fælled.
Fæmon Gods, løsøre eller formue.
Fæste En forpagtning af jord, der betales en afgift for. Fæstet var som regel livsvarigt og kunne gå i arv.
Fæstebrev Et dokument hvori godsejeren overlader brugsrettigheden af en ejendom, jordstykke, gård, hus, til en fæster. Det der stod skrevt i dette dokument kunne være aftalt eller lovbestemt.
Fæstensgave. Gave givet ved trolvelse og senere afløst af trolovelsesringe, forlovelsesringen.
Fæstensgaver En gave, man selv havde lavet. Blev givet når to unge selv havde bestemt at de ville giftes med hinanden. Karlen gav som regel et fint udskåret, malet genstand. Pigen gav et par strikkede muffediser, vanter eller lign.
Fæstepenge En afgift, der blev betalt af fæstebonden, til godsejeren ved fæsteovertagelsen.
Fæsteprotokol Siden 1719, en påkrævet protokol, hvori alle fæstebreve med dertil hørende aftaler, blev indskrevet.
fag (s) Muren mellem to bindinger i et bindingsværkshus. Man brugte også ved f.eks, et skifte antalet af fag til at bestemme størrelsen af huset/gården.
Fager Smuk.
Fajance Lervare med glasur og ornamenter.
Fald Ord især brugt i Jylland, og dækkede over betegnelsen agerskifte, der på Sjælland blev kaldt ås.
Faldhat En udstoppet tøjkrans, der blev anbragt oven på småbørns huer, når de skulle lære at gå. Tøjkransen forhindrede at de slog sig, når de faldt.
Faldsmål En bøde der blev givet til personer der var indstævnet som vidner, men udeblev.
Familieskat En skat der blev pålagt alle personer over 15 år på landet, husbonden var dog undtaget. Også kaldet kopskat.
Fangejord Et stykke jord som en gift mand køber til det fælles bo.
Farbog Præstens alterbog.
Farsot Ord for epidemi.
Fastegris En so/gris der fødte før påske.
Fattigblok Blokke, kasser opstillet i kirker, værtshuse og andre offentlige bygninger. Heri lagde man gaver til understøttelse af fattige. Indtil 1803 bestod det offentlige fattigvæsens indtægt i stor grad fra disse.
Fattiggård Et offentlig hus hvori fattige kunne et frit ophold. Blev også kaldet fattighus.
Fattighus Et offentlig hus hvori fattige kunne et frit ophold. Blev også kaldet fattiggård.
Fattigkommision Et offentlig udvalg, som leder fattigvæsnet.
Febris Maligna Latin for sygdommen, syfilis.
Fedel 1. Et strygeinstrument der ligner en violin. 2. Et instrument man brugte til afstraffelse af især kvinder. Udformet af træ med huller til hænder og halsen, og iført dette blev man så ført rundt i byen til spot.
Fejsgump Udtryk fra Sønderjylland og anvendtes om et sædstykke, som flere ell. en enkelt grande skulle lade blive stående til sidst, som en betaling for en pålagt byrde. F.eks. for at holde bytyren.
Feloni Et begreb der forekom i Lensretten, der bestod i at Lensmanden brød troskabspligeten overfor Lensmanden.
Femsel -Fifskaft Et stof der er vævet med 5 søl, skafter. I 1700 tallet var ordet Fifskaft det mest brugte.
Fennidt ell. Fænød Ord for ungt kvæg.
Ferrandin Halvsilkestof kendt fra 1600 tallet.
Ferridsheste Køreheste ikke at forveksle med arbejdsheste.
Feston En guirlande lavet af blomster, frugter m.m.
Festum Latin for, kirkelig højtid.
Fiale Et lille og meget dekorativt spir, som regel lavet af sten og anbragt på murkroner, støttepiller og gavle.
Fiellevognen En arbejdsvogn med breddefading.
Filia Latinsk for, datter.
Fillemort Dødt løv med en brungul farve.
Fiolenbrun En brunlilla farve.
Firemarksdrift Især brugt på Lolland og er en betegnelse for udvidelsen af et 3 vangsbrug til at 4 vangsbrug.
Firkløverornament Et kløverbladslignende ornament, anbragt i stavværk eller som en murblændning.
Firpas Se firkløverornament.
Fiskehjeld Et stativ til tørring af fisk. Lavet af pæle med snore imellem. Herpå hænges til rensede fisk 2 og 2 sammenbundet i halen.
Fjellebencke Plankebænke
Fjerding I ældre tid var det almindelig at herreder var opdelt i fjeredele, undertiden i tredinger. Denne inddeling spillede en rolle ved udtagelse af nævningen og opkrævning af skatter. En tilsvarende opdeling fandt også sted for købstæder.
Fjerdingkar. Et rummål for korn. Indeholder 1/4 skæppe, svarende til 4.348 ltr. Bruges også om et markmål, som dækker 172,38 m2.
Fjerdingkiste En pengekiste til opbevaring af midlerne fra en fjerding.
Flåd En betegnelse for de korkstykker der fastgøres foroven til forskellige fiskeredskaber, og derved sørger for at de holder sig ovenvande.
Flagrehat Et let kyseformet sommerhovedtøj.
Flaskebul En trøje eller livstykke med udskåret eller fliget skød.
Fledføring At lade sig optage i en familie som umyndigt medlem. Pga. sociale omstændigheder, f.eks. alderdoms svækkelse, fattigdom, handicap osv..
Flescholde Sulekar.
Fletter Fletninger, en frisure for ugifte kvinder og brude.
Flinte Betegnelse brugt i 1600 tallet om geværer med snaplås.
Flod En betegnelse for en sygdom, med udflod. Et sygelig udløb af væske, flåd.
Flødedreng En plejedreng. Ordet ses brugt i bl.a. København omkring 1787.
Flødepige En plejepige. Ordet ses brugt bl.a. i København omkring 1787.
Floret 1. Silketøj vævet af affald fra silkeproduktionen. 2. Fint løstvævet hørgarns ell. Bomuldslærred.
Flos Et stof med luv af løkker ell. overskårne trådender.
Foderløn En ydelse betalt for fodring af dyr.
Fodernød En betegnelse for et stykke kvæg der skulle fodres for godsejeren af fæstebonden.
Foderskat En skat eller ekstra afgift pålagt hestefoder.
Fogdeschepper En afgift der blev betalt til herredesfogden. Enten et fast beløb, eller som en procentdel af bøder.
Følle Et føl
Forbandt Murværk hvor de korte fuger mellem stenene ligger forskudt for hinanden. Der findes flere forskellige slags forbandt, alt efter hvordan stenene er lagt.
Forbrydelse Fortabelse af en rettighed. dette kunne f.eks. være et fæste.
Forfang Et sammenhæng i murværk.
Fork Redskab brugt i landbruget til flytning af halm og strøelse mellem dyrene. Også kaldet en halmtyv.
Fornskifte En betegnelse for et uregelmæssigt landskiftskifte.
Forordning Ord der blev brugt før 1849, som en betegnelse for vigtige love.
Forordninger (anord-ninger) Lovbestemmelse udsted af enevældig konge.
Forprang Køb af en vare, inden denne er bragt til torvet.
Førster ord afledt af tysk. Betyder Skovfoged
Forte -Fortaa Betegnelse for den drivevej, der gik langs gårdene i landsbyerne og ud til de almindelige græsgange i bymarkens udkant
Frantzoser Et gammelt udtryk for sygdommen, syfilis.
Fredkøb Afgift som den fredløse måtte erlægge til kongen for at genvinde sin fred. I nogle tilfælde betaltes til godsejeren, hvis denne havde særlige privilegier.
Fremgulv Et syddansk udtryk for, forstue.
Fremhus Nordjysk ord for, bryggers.
Fremmers Nordjysk ord for, bryggers.
Frisler Betegnelse for en infektionssygdom, hvis symptom er at man blegner, der opstaar ved stærk svedsekretion, med feber.
Frøgæld Afgift betalt af jordbrugeren til ejeren af denne.
Fruentimmer Et ord, brugt om kvinder, der fik barn uden for ægteskabet.
Fysicus Latinsk betegnesle for, stiftets læge altså en embedslæge.