Ord i Den Gamle Ordbog der starter med D.
D Latinsk for, 500.
Dabbe Et redskab man brugte til at jævne lergulve med, der jo var datidens gulv i boligen.
Dåbsfæste At konfirmere.
Dadel Bebrejdelse.
Dæle Et bræt eller planke.
Dæmon En ond ånd.
Daglejer Et gammelt udtryk om en person, der var ansat til at bestemt stykke arbjede, enten for en enkelt dag, eller for en forudbestemt periode.
Dagligtræl. En hoveripligtig fæstebonde. Andet ord herfor var også ugedagstjener
Dagmål Daggry.
Dagsværk Det hoveriarbejde en mand skal udføre på en arbejdsdag.
Dagsværkspenge En afgift mn måtte betale for ophævelse af hoveri.
Dagvagt En vagt man havde til søs. Den lå ml. kl. 4-8.
Dalbag Et stykke halskød på et svin.
Damhest En hest der i folketroen var hvid, og levede i søer og damme.
Danehof Rigsforsamling i middelaldren. Blev i 1413 erstattet af Rigsrådet.
Dannebrogsordnen En ordenstitel indstiftet af Christian 5. I år 1671 og givet af Kongen eller Dronningen, Især brugt til hæder/dekorering af danske statsborgere. Efter 1808 inddelt i flere grader, efter forbillede i den franske æreslegion. D. 10. Oktober 1951 blev det endvidere muligt at tildele den til kvinder.
Danske kanceli. Regeringskontor, der indtil 1848 varetog statens indenrigske anliggender, justisvæsen, kirke og undervisningsvæsnet. rentekammeret var også underlagt kancelliet og forestod statens finans og regnskabsvæsen. Blev opløst i 1848 og opdelt i statsministeriet,
Dar En dør.
Dårekiste Lokale på et hospital, hvor åndsavage og sindslidende, var anbragt.
Dårsk Vanvittig.
Datum Latinsk for, givet. Herefter står der skrevet datoen og udstedelsessted. Andet ord herfor. Datum.
Datum ut supra Det samme som "datum". Se dette.
Davre Morgenmad eller frokost. Søbemad og sild.
De facto Latinsk for, faktisk.
De hodierna die Latinsk for, fra i dag af.
Decessus Latinsk for, bortgang.
Decimantes Latin for, tiendeydere.
Decision Latinsk for afgørelse.
Dedicationis festum Latinsk for, den dag hvor et kloster, kirke eller et alter er blevet indviet.
Dees En stendysse.
Defension Forsvar, f.eks. i en retsal.
Deficit Et underskud
Defraudation Latinsk for, svig og blev især i 1700 tallet brugt om toldbesvigelser.
Defunctio Latinsk for, død.
Defunctus Latin for, afdød.
Degnekage Ved særlige lejligheder eller højtider gav sognets bønder et brød eller en kage til degnen, deraf navnet en degnekage.
Degnelæsning Degnens læring i børnelærdom, Katekismus.
Degnerente En tillægsindkomst, der var tillagt degnekaldet.
Degnestavn Degnens bolig med jord.
Degnetrave Korn-tiende til degnen og som altid var 1/3 af præstens tiende.
Dei gratia Latinsk for, ved guds nåde.
Deignetindenn Degnens aflønning, der svarede til 1/3 af præstens korntiende.
Dejegård Et mejeri, samme som Dejhus.
Dejhus Et mejeri, samme som Dejegård
Dejne At ælte en dej.
Dejnkar Et kar hvori man æltede dejen.
Dejnkiste Et firkantet fad hvori man æltede sin dej.
Dejntrug Et kar hvori man æltede dejen.
Dele til stavns En rettergang, eller søgsmål.
Delefoged Varetog i 16 -1700 tallet som embedsmand, kongens interesser på tingene. Havde en vis politimyndighed.
Delemaal Retsforfølgning eller rettergang.
Delemål Rettergang eller retsforfølgning.
Deliberation Ord for, en overvejelse eller rådslagning.
Deliberationsprotokol En protokol fra rentekammeret (1660 -1708) med forestillinger til kongen og dennes resuolutioner.
Delicta Latin for, forbrydelse.
Delinkventomkostninger De udgifter der er forbundet med at straffe eller underholde en fange. Disse skulle af principielle oversager betales af den straffede selv, eller hans bo. Hvad der ikke blev dækket på denne måde skulle ifølge diverse bestemmelser fra 1700-tallet pålignes befolkningen som delinkventomkostninger. Det blev samtidig fastslået hvilke udgifter der måtte betragtes som sådan. Udførlige regler blev udredet i en forordning af 1793, der fastsatte, at de skulle udredes af amtsrepatitionsfonden. Efter lov nr. 166 af 18.05
Delinkventsag En straffesag.
Delinkventskat Skat opkrævet for at dække omkostninger ved afholdelse af straffesager, fængsling og eksekution, når dømte ikke selv kunne betale.
Demarkationslinie En linie hvor man indenfor denne ikke måtte bygge eller plante uden særlig tilladelse. Blev en sådan givet, var der kun tale om træhuse der hurtigt kunne ryddes i tilfælde af angreb.
Demitteret Fratrådt
Den lærde skole Modsat folkeskolen gav denne adgang til universitetet,
Denatus Latin for, afdød.
Denatusa Latinsk for, afdød
Denatusi Latinsk for, afdød
Denning En efterligning af det russiske ord, denga, der betyder rytterpenge.
Dependere Latinsk for, afhænde
Descendens Latin for, slægtsskab i nedadgående linie.
Descendenter Latin for, efterkommere.
Designation Latin for, en fortegnelse over arkivialier, der skal medfølge som følgeseddel, når en myndighed aflevere arkivialier til et arkiv.
Desponsation latin for, trolovet.
Desponsatus Latin for, trolovet.
Desponsatusa Latinsk for, trolovet.
Desponsatusi Latinsk for, trolovet
Diaper ell. Diaper Et damaskagtigt stof, som regel hvidt med mønstervævning.
Dictus Latinsk for, kaldet.
Disk Det fad hvorpå oblaterne ombæres under en nadver.
Distinctionsprotokol En bog der indeholder oplysninger om universitetsstuderende og deres eksamen.
Distrihscirug En distrikskirug. Ordet kan findes i kirkebogen under vaccinationer.
Dobbeltgård Brugt i lægden for, dette lægd.
Docere At belære andre, men på en nedldende og ofte bedrevidende måde.
Dødebog Et klosters/domkapitles fortegnesle over stiftets velgørere.
Døjt Hollandsk kobbermønt "duit". I Danmark blev den brugt om en toskilling.
Dolor Latinsk for, smerte.
Domini Latinsk for, Herrens.
Døn En lugt, som regel ilde.
Dørg Et bræt eller planke.
Dorllig Naragtig.
Dørns Stuehus. Det samme som dørnsk.
Dørnsk Stuehus. Det samme som dørns.
Dræg Et lille anker med fire arme, der anvendes til fortøjning af småfartøjer.
Dræt Et seletøj til fortrinsvis arbejdsheste.
Drætfærdig En hest der er stærk/vant nok til at den kan bruges som træk/køre hest.
Dragehæg Et redskab der bruges til at hive fisk ind i båden med.
Dragkiste Datidens kommode. Typisk møbel på lave ben med 4 -5 skuffer.
Drauerpenge Dragerpenge. De penge man betalte drageren for udført arbejde.
Drengeherberg Det samme som et karlekammer.
Drengeskat En ekstra skat på tjenstekarle, indført i år 1699.
Drengherberg Et andet ord for karlekammer.
Droug Et håndtag på en le.
Dugmager En klædevæver eller bare væver.
Dukke Et lille neg af halm ell. Lign. Omtrent hvad man kunne have i begge hænder.
Dybsgarn Den yderste del af bundgarnet.
Dyffel Et tykt glat eller kipret klæde med et kort overskåret luv. Navnet har det fået efter byen Duffel i Brabant.
Dymbill Trækølle. Blev anvendt til at slå på kirkeklokkerne med, hvorved lyden fik en mildere klang.
Dysenteri En smitsom tarmlidelse med blodig afføring. Undertiden også kaldet blodgang.