Ord i Den Gamle Ordbog der begynder med B.
Baand knif Baand knif betyder, båndkniv eller i vore dage en snittekniv.
Babel En umoralsk by.
Bådelav En samling af som regel fiskere der i fællesskab benytter en båd til fiskeri. Båden ejes som regel af en enkelt person, hvortil de andre udreder hver deres part af redskaberne, og i forhold hertil får del i fangsten.
Bådsmænd Den laveste af befalingsmændene på Koffardiskibe.
Badstove Brugt i ældre tid om et badeværelse eller en badeanstalt.
Badstuesten En pimpsten, brugt i ældre tid til at gnubbe eller vaske sig med.
Bæst En hest.
Bag Ryg.
Baganger For sen anger, "baganger er kvindeanger".
Bagbæst Sagt om, "den som går bag en plov, for sin dovenskabs skyld, også kaldet for en hestemand.
Bagbide Ældre ord for at bagtale, tale bag ens ryg.
Bagbrå Den bagerste mave på en ko.
Bagdrive At gendrive eller gøre indsigelse mod noget.
Bagehus Hus hvori der en en bageovn, eller et bryggers.
Bagekammer En bagestue.
Bagerovn Kuplet ovn af ler, til brød.
Bagers Andet ord for et, bryggers.
Baggarn Et fiskegarn, beregnet til fangst af sild.
Baghals Andet ord for, nakke.
Bagkøb At købe noget tilbage, eller at en handel går tilbage.
Bagred Andet ord for, bagdel.
Bagstol En stol med ryglæn.
Bajsalt Råt havsalt.
Bakke Et trug til opbevaring af fiskerens lange liner.
Balg En skede, til opbevaring af våben.
Baliun Sølv blandet med et uædelt metal.
Balk En skillevæg, f.eks. Mellem lo og lade. Kan også være en jordstrimmel, der dyrkes til skel.
Balkebrud Når gærder nedbrydes, med mere end 10 favne.
Balling En lægte.
Balstyrig Andet ord for, vild eller uregerlig.
Band Det samme som, Bandlysning.
Bånd 1. Smalt, dekorativet murfremspring. 2. Tømmerstykke i tagværk og bindningsværk, der især er udsat for trækpåvirkninger.
Bandlysning En udelukkelse fra kirken og dennes handlinger. Dette skete hvis man ikke havde betalt, de afgifter man skulle til kirken. Dette fik den betydning at man ikke kunne modtage sakramente.
Bandoler En skulderrem til våben.
Bandskrop Ældre ord brugt om en slet person.
Bane Andet ord for, en voldsom død, f.eks at blive dræbt.
Banesår Et dødeligt sår.
Bankebord En bænk hvorpå man bankede sit vaskede linned.
Bankebyg Byggryn (grove) der har været igennem en skalkværn. Altså en kværn der fjerner skallen.
Bapt Latinsk forkortelse for, baptizatus, baptizata, baptizati, der alle betyder, døbt.
Baptizatus Latinsk for, døbt.
Baptizatusa Latinsk for, Døbt.
Baptizatusi Latinsk for, Døbt.
Bar Ord brugt om en mager ko.
Baratte Et let tarveligt stof, der var vævet af simpel silke, og uld/bomuld. Fra 1600 tallet
Barber Kniplede eller broderede bånd, hængsler anbragt på hovedtøjet eller frisuren, hængende ved hvert øre i nedadgående retning.
Barchent Tykt bomuldsstof, undertiden med indvævet hør. Blev brugt til bla. dynevår eller som for i tøj.
Bardag Et slagsmål.
Barde At slås eller banke, f.eks. et tæppe.
Barehent Et tykt stof af bomuld, eller evt. halvt hør halvt bomuld. Blev brugt til dynevår, foer o.s.v
Båreprøve eller båreret I ældre tid en anvendt fremgangsmåde i drabssager, der bestod i at den sigtede berørte den dæbtes lig. Man forventede da at der ville indtræde et tegn der ville bekræfte, at den sigtede også var den skyldige. F.eks. At blodet begyndte at flyde. Blev anvendt i Danmark i 1500 -1700 tallet.
Barfred En fæstning eller et højtliggende tilflugtssted.
Barke At garve.
Barkun (bakun) lang og stor bjælke.
Barnebyrd En fødsel.
Barnsøl Et gilde for kvinder, dåbsfest.
Baroni Et gods, tilhørende en Baron
Barse Et lille smedejerns bagladekanon fra 1500 tallet. De hvilede ved hjælp af nogle tapper på siden af kanonrøret, i en gaffel, stukket ned i f.eks. Rælingen.
Barseelspotte Det samme som en, Barselsspand.
Barselsspand En spand, krukketformet med låg. Blev brugt til at bringe mad til sengeliggende barselskvinder.
Bås 1. Navn på den plads i stalden, der var forbeholdt det enkelte dyr. 2. I sønderjylland navn for, stald.
Basis Et groft klæde.
Baste At binde.
Bastion En fremspringende, som regel polygonformet del af et fæstningsværk, også kaldet bolværk.
Bavn En stabel af brænde eller halm, der ved et fjendtligt angreb antændes
Bavnehøj En høj hvorpå man anbragte en Bavn
Bay Et tykt groft, løstvævet uldstof, der var valket og kradset. Kendt fra 1500 tallet. Andre ord for samme er, baj og boj.
BB Blåmandstobak. På emballagen var der et billede af 2 negre. (blåmænd)
Beatus, beata, beati Latin for, salig.
Bedaget Ældre ord for, gammel
Bede Skat især anvendt under krig i 13 -1400 tallet. I 15 -1700 tallet en afgift ydet af fæstebønderne.
Bede (dyr) Et kastreret vædderlam.
Bedesmør Det samme som, Bede.
Bedested En upriviligeret landevejskro.
Bedesvin Det samme som, Bede.
Beeneder En betændelse i knoglerne, der bevirker at disse, svinder hen.
Befatte At arbejde, beskæftige sig med.
Befinde Synes
Begængelse Ord for begravelse eller en gudstjenste for en afdød.
Begittehorn Forkortelse for, borgerbrev.
Behør Tilbehør
Behøvling En skik eller ceremoni som snedkerlærlinge måtte underkaste sig, for at blive optaget i svendenes rækker. Ofte en ret grov forseelse, der ved forordning af 21.03.1800 blev forbudt i danmark
Beiderwand Et stof af uld og hør. I Slesvig en betegnelse for mønstret dobbeltvævning.
Bejle At fri.
Beligge Et sildegarn.
Ben En indre stolpe i et højremshus.
Bende En (dyre) bås.
Benedicta Latinsk for, trinitatis.
Beneficeret gods Gods afsat til præstens underhold, også kaldet mensalgods.
Beneficium inventarii Latinsk for, fragåelse af arv og gæld
Beneficium paupertatis Latinsk for, en bevilling til fri proces på grund af trang. (At man ikke selv kan betale for det)
Beneficum paupertatis Et bevis til fri proces pga. trang
Benhus Et rum hvori man tidligere henlagde knogler, der blev fundet på kirkegårdene, når man gravede nye grave.
Benøyet En tilfreds person.
Bepligte At forpligte sig.
Berkan Et tæt vævet stof lavet af gedehår, senere et let fast uldent stof.
Besædning Sæde ell. Såkorn.
Bese / Bejse Køer der galopperer med deres hale lige i vejret, beser.
Besegling Et udtryk for at et brevs indhold, og derved dets ægthed, er bekræftet ved hjælp af et segl. Dette kunne enten være påtrykt eller frithængende under brevet i en pergamentsrem eller en snor. I ældre tid brugte man beseglingen i stedet for en underskrift. 1600 tallet.
Beser Køer der galopperer med deres hale lige i vejret, beser.
Beskærmelsesbrev Et brev underskrevet af Kongen, hvori han erklærer at beskytte en person eller institution.
Beskeden Ord for forstandig eller hæderlig.
Beskøjt En tvebak.
Besling Et skillerum mellem båsene i en kostald.
Besove At besvangre
Bestalling En udnævnelse til et embede.
Bestallingsprotokol Divers protokoller, der indeholder oplysninger om personers besættelse af offentlige embeder.
Disse findes på Rigsarkivet i København.
Bester Bæster, heste
Bestimelig Andet ord for, passende.
Besudle Vanhellige, at besudle familiens ære.
Besvangre At gøre en gravid.
Besvogret At være i svigerfamilie.
Betle At tigge.
Betleri At tigge. En tigger blev også kaldt for, Betler.
Bettelstav En tiggerstav.
Bev Forkortelse for, bevilling.
Bewåst Knappost.
Bibog En protokol over skøder og evt. også andre værdipapirer.
Bibøger En protokol, der fra 1743 var påbudt at føre, og hvori skøder, pantebreve og lign. blev indført
Bie At vente.
Bielbånd En del af bygningskonstruktionen. En skråstiver der går fra stolpe og støtter bjælken.
Bielker Betyder en bjælke. Bjælken er den der bærer etageadskillesen.
Bilager Ord for højtstående personers bryllup.
Billedsnider Andet ord for billedeskærer.
Billighed Andet ord for, rimelighed.
Bimle Det samme som, Bimpel.
Bimpel En lille tønde man havde med i marken, med øl i. Flasken var lavet af ler, med øre til at holde den i. Andet ord herfor var, Bimle.
Bindeærme Et overtræksærme til tjenstepiger. I nyere tid er de blevet brugt af bla. Fru. Hüttemeyer.
Bindetrøje Undertrøje.
Bindike Et kvindeligt hovedbånd af perler. Blev brugt i 15-1600 tallet. Især brugt til jomfruens eller brudens hovedsmykke.
Bindingsværk Murværk bestående af skelet udført i tømmer. Herimellem udmuret i mellemrummene.
Bindningsbånd Et skråbånd i bindningsværket, der går fra stolpe til bjælke i højremshus.
Bing Et lille forrådsrum til gryn.
Binghus Et lille rum/hus til opbevaring af gryn.
Birk Retskreds, hvori retten til at udnævne rettens embedsmand indehaves af en privatperson, oftest en Herremand. Birket var en særlig retskreds, udskilt fra herredets jurisdiktion.
Birkefald En bøde der blev idømt ved birket.
Birkefred Det var betegnelsen for birkets retsområde.
Birketing Birkets tingsted.
Biskole Dette kunne være en skole den kun gav undervisning i læsning og religion, eller en skole hvor der kun blev undervist i vinterhalvåret.
Bislag Vindfang, udbygning foran bygningens hoveddør.
Bispedømme Myndighedsområdet for en Biskop.
Bissedag Andet ord for, skiftedag.
Bitser En forskærer, var i ældre tid en titel på en hofembedsmand.
Bitte Lille.
Biug Byg (korn)
Bjæfhund En lænket gårdhund.
Blådigtens Et tætvævet, formentlig blålstribet dynevår. Senere også i stribede udgaver.
Blænding En flad, muret niche til pynt.
Blankelad Et silkestof
Blår Det affald der stammer fra hør og hampespindingen.
Blegeplads En plads beregnet til belgning af tøj, mv. Udførtes af såkaldte Blegemænd og Blegekoner.
Bleseng En seng der er opredt.
Bliald Et meget kostbart stoft, ofte et guldindvirket persisk silkestof.
Blind port En port der kun har åbning til en side. Også kaldet for en goldport.
Blodgang Gammelt navn for dysenteri.
Blodsot En kraftig blødning, især ved dysenteri.
Blodvide I landskablovene en bøde som manddraberen ifaldt til kongen. Senere også brugt om legemskrænkelse, hvorved der blev udgydt blod.
Bloe Blå.
Blomme Ord for, menstruation.
Blote At ofre.
Blusel Andet ord for, skamfølese.
Blyg Skam. At skamme sig.
Bobinet På væverier laver man et løst florvæv af silke eller bomuld, der væves således, at trådene griber ind i hinanden efter bestemte principper, hvorved maskerne opnår en vis elasticitet. Dette væv kaldes 'bobinet' .Vævet anvendes til fremstilling af kunstige kniplinger, til broderi samt som foer, besætning og slør.
Bobrud En afgift der kun er kendt fra Møn. Afgiften var på 15 Skilling og skulle betales til kronen for at få lov til at skifte arven.
Bøddelsmærke Man brændemærkede en person der var uærlig. Denne kunne så redde sit liv, ved at blive bøddel.
Bodegæld Arveafgift.
Bodemål En forbrydelse der medfører, at man skal betale en bøde.
Bodepenge Det samme som, Bodegæld.
Bodmeribrev Et lån der har til formål at sikre at et skib bliver lastet/aflastet eller som sikkerhed for det videre rejse.
Bodseng En alkove.
Boel Mindre landbrug på mellem 1 -2½ tdr. hartkorn.
Bogejagt Andet ord for, klapjagt.
Bøgle En sti eller et aflukke i stalden til får, kalve, eller svin. Kunne også betegne et udendørs aflukke. Her så brugt til kalve, gæs og lign.
Bogsed En ed man aflagde på tingbog eller Biblen.
Bohave Møbler, eller indbo generelt.
Bokarl Bosiddende.
Boldekeddel Andet ord for, gruekedel.
Bole At have et seksuelt forhold.
Bolgalt En gris der var kastreret, og som blev givet i landegilde
Bollemælk Betyder, ikke at give op for ingenting.
Bolskab At leve sammen, udenfor ægteskabet.
Bolsted Mindre landbrug på 1 -2½ tdr. hartkorn.
Bomærke Tegn som en ikke skrivekyndig kunne underskrive sig med, ofte initialer.
Bomøkse En lille/kort køkkenøkse.
Bomolie andet ord for, olivenolie.
Bona Latinsk for, gods eller formue.
Bondehøjskole En vidregående skole for landbrugets drenge, der var blevet konfirmeret.
Bondeskyld Landegilde på en selvejergård.
Bonett Bredskygget hat , beregnet på adelskvinden.
Bopenge De rede penge som den afdøde efterlader sig.
Bordag Ord for et slagsmål, eller overfald.
Bordblad En bordplade
Borgen Andet ord for kaution.
Borgerbevæbning En form for værn (Hjemmeværn) der ved krigstid kunne opstilles til at forsvare købstæderne.
Borgerligt tynge Pligter pålagt indbyggerne i købstæderne. Dette kunne f.eks. være at man skulle deltage i borgerværnet.
Børnehuse Huse ell. Hjem oprettet til at tage sig af vanskeligt stillede børns opdragelse og uddannelse.
Børnehuset Opdragelseshjem i København oprettet af Chr. IV. Husede forældreløse børn samt tiggerbørn.
Bøste En skinke, der i ældre tid var en almindelig gave ved især bryllupper.
Bøstekiedel Et skinkekogekar.
Bøttevåd En våd til ålefangst.
Brandstod Erstatning til skadelidte efter en brand.
Brandstød Erstatning til skadelidte efter en brand. (se også brandstod)
Brendewidenn Brænde-veddet.
Brødhækken Genstand lavet af træ, der hang under loftet, og var beregnet til opbevaring af brød.
Brokorn En afgift man pålagde alle bønder der havde heste. Indtægten gik til vedligeholdelse af broer.
Bronchitis emphysema Betegnelse for, en sammensmeltning af små blærer i lungerne, til en stor.
Bronchopneum Latinsk for, lungebetændelse.
Brøstfæld Ord agt om noget er dårligt vedligeholdt
Bryggepande En bryggekedel.
Brystvattersot En ansamling af væske i brysthulen. Ved sammentrykning af lungerne omkring den ansamlede væske, fremkaldes åndenød. Lægen lindrede dette ved at gøre indstik (punktur) i brystsækken for at væsken kunne udtømmes.
Bugvattersot Det ses ved højresidigt Hjertesvigt, men specielt ved Skrumpelever. Der kan ophobes op til 10 Liter Vædske i Bughulen. For yderlig, se Vattersot.
Buløxe En Buløxe er det samme som en skovøkse.
Byens stene En afstraffelse, der især blev brugt på kvinder der løb med sladder. Man tog 2 tunge sten, lagde dem om halsen på personen, og herefter skulle denne gå rundt i byen med disse på, til spot.
Byens tynge Det samme som borglig tynge, bare gældende for byer.
Bygfæld Det samme som, Brøstfæld
Byting Oprindelig den eneste domstol i byerne, hvor domsmyndighedn blev udøvet af byfogeden, sammen med et råd. Senere sammen med 2 borgere, hvoraf byskriveren kunne være den ene. Bytinget beskæftigede sig primært med egentlige kriminalsager, men efter enevældet blev det en ret, lidt som vi kender det i dag, og nu overtog Byfogeden embedet som politimester.