A

Anvendt som en forkortelse for, amt, anno og ante.

Latinsk for, for selve dagen.

En forkortelse for, anno Christi.

Forkortelse for, anno domini.

latin for, fra.

Latinsk for, aktuar

latinsk for, fra denne tid.

Latinsk for, fra denne måned

Latinsk for, martyrens dag.

Latinsk for, en kvægtyv

Regnebrædt fra middelaldren.

Latinsk for, et regnebrædt

latinsk for, klosterforstander

At skabe sig.

At stå og glo, gabe. (Drilleord.)

Narreagtig eller spottende.

Tåbelighed.

Narreværk eller en form for kærlig sladder og snak.

Fravær

Æble.

Frugthave. (abild = Æble)

Gråskimlet. Hesten var abilde grå.

Æblegren

Æblehave.

Frugthave. (abild = æble.)

En stav/stok lavet af æbletræ.

Æbletræ

Latinsk for, et tyveri eller røveri.

latinsk for, en røver.

Kan være en langhalset lerflaske til øl, eller en brændevinsdunk.

latinsk for, død.

Latinsk for, fravær eller fraværende.

Latinsk for, desertering.

latinsk for, i mit fravær.

En form for skærm, lysskærm. Latinsk, at skjule.

Offentlig skrifte eller syndsforladelse.

Et uindskrænket fyrstevælde 1600 - 1700 tallet. Absolutisme udspringer/hænger sammen med måden hvorpå man førte krig, og med magt eller skattestatens fremvækst, der nødvendiggjorde en stærk statsmagt.

En person som har skriftet.

Give syndsforladelse.0

Latinsk for, afdød.

Latinsk for, modtager.

En uvis indtægt ved et præsteembede. Dette især hvis de stammede fra kirkelige handlinger såsom , dåb, brudevielser eller f.eks. Afholdelse af ligtaler. Tidligere brugte man ordet hædersoffer.

Også kaldet sise. Dels en afgift på indført vin og øl fra de nordtyske byer, dels en afgift på udskænkning af øl eller vin, ja også brygning af øl, blev der betalt afgift for. Indtægten tilfaldt kronen, men ofte fik byerne også en andel. I byerne gik pengene i kæmnerkassen eller også blev de delt mellem magistratens medlemmer. Adelen og universiteterne var fritaget for at betale afgiften.

Det sted hvor bønderne betalte afgift for de varer, de bragte til torvene i købstæderne. Som regel lå den ved byporten

latinsk for, skat.

Latinsk for, et bilag.

Latinsk for, at blive enige om.

Gammelt ord for, retssag.

Gammelt ord om, "anklageren" i retssager.

Latinsk for, sket.

latinsk for, på nåde. I ældre tid brugt i de Kgl. Lensbreve, for at angive at forleningen var på ubestemt tid og kunne tilbagekaldes af kongen.

Latinsk for, iflg. Kongens mandat. (fuldmagt)

Latinsk for, fromme øjemed.

Adamsæble eller strubehoved.

At lære at hvorledes man skal opføre sig.

En hovedlandsby. Denne er i modsætning til torperne ikke opstået ved en udflytning

En sådan findes i ca. 1/3 af alle danske købstæder. Det er/var en landevejsgade, og langs med denne samlede den ældste del af bebyggelsen sig. Som ved alle adelveje, var det kongelig grund

Værdighed.

En betegnelse fra Lolland-falster der betyder, stuehus. Kan også ses skrevet som Alhus.

Et rum hvor de adelige var samlet til festivitas, f.eks. Et maskebal.

Ved siden af fødselsadlen, opstod der i begyndelsen af 1400 tallet en såkaldt brevadel, idet Kongen optager en mand og hans ægte agnater i adelstanden. Fra håndfæstningen 1513 skulle Rigsrådet give deres samtykke, medmindre at den adlede havde gjort sig fortjent i felten (Krigstjenste). Adlingerne ophørte med indførselen af grundloven, og var helt overstået ved udgangen af 1800 årene. Den sidste fandt sted i 1848

En hovedvej eller landevej. "Ingen måtte formene anden mand brugen af denne og den bys beboere, over hvis marker adelvejen løb, skulle anlægge og derefter vedligeholde den. Det var hele sognet, somme tider et helt herred der skulle hjælpe med til dette." I.flg. Skånske lov.

Det samme som Adelvej.

Et dokument der beviser at vedkomne har lovlig adkomst til ejendommen

Antaget, bestået. Ordet er set skrevet i kirkebøger omkring konfirmationer, og vil her have betydningen, Kan konfirmeres.

Latin for, en umoden person, brugt om teenagere.

En løs negligedragt med slæb. Den blev første gang båret i 1703 af den franske skuespillerinde, Mme Dancourt.

Forskellig ell. diverse.

Latinsk for, i en alder af.

Et udtryk for at en vis tilstand har bestået så længe, at ingen længere kan huske hvornår den blev indført. Derfor blev den uden yderlig bevis anerkendt som lovlig.

At gøre bod.

Landbrug som er udskilt fra en større gård, som et selvstændigt parcel.

Medgift der fulgte døtrene ved giftermål.

Erklæring hvori man fraskriver sig en ret. Kan også bruges som erklæring på at man har modtaget, hvad man har krav på.

Ved et angerfuldt skriftemål og præstens absolution tilgives efter katolsk lære synden og eftergives de evige straffe i helvede, men det gjaldt ikke alle straffe. Tilbage er de tidsbegrænsede straffe, der må afsones her på jord eller i skærsilden.

En form for "privat pension" Bestod som regel, i form af ydelser, som en ny beboer af et hus eller en gård, gav til til de ældre tidligere beboere, som grundet deres alderdom havde afstået, eller opladt ejendommen. Adre ord for samme er, undertægt og undertag.

En overenskomst, især brugt om nedsættelsen af et bødekrav eller om afløsning af en livs, eller legemsstraf med en bødestraf.

En port eller vognport.

En gennemkørsel i et hegn.

En gudtjensteordning, alterbog

Et harvelignende redskab til at jævne pløjemarkens overflade og findele jordknolde med.

1. I nogle egne af landet var det betegnelsen for port eller portrum. 2. En køregang i agerumslade.

Blev også kaldt for en kørelade. En lade med en køregang i, som regel langs den ene side, enkelt gange i begge sider. Laden var lukket med porte i gavlene.

Overdelen på en stadsvogn.

Et Italiensk ord for, fortjenste ved salg af mønter og værdipapirer. Altid solgt til en højere kurs end de var købt for.

Madding til påsætning på fiskekroge.

Borter eller snore i possementarbejde. Anvendt som besætning på tøj, især uniformer.

En restance.

En myndigheds beslutning, om at en person skal sættes under kriminel T tiltale.

I Sønderjylland almindeligt brugt ord, der betyder, retsskriver.

En vandkande, der i katolsk messetjenste bruges ved præstens håndtvæt. I ældre tid var den malmstøbt og meget ofte formet som et dyr, eller en rytter.

En betegnelse fra Lolland-falster der betyder, stuehus. Kan også ses skrevet som Adelhus.

Ord for, forsørgelse, underhold også kendt som, alimentationsbidrag, d.v.s. det bidrag det påhvilede faderen at betale til hans barn/børn, der var født uden for ægteskabet. Dette blev indført ved kongelig forordning af 14.10.1763.

Et bidrag man betalte til ægtefælle og børn. Ved en Kongelig forordning d. 14.Oktober.1763 kunne en mand, der vedgik sig faderskabet til et barn, der var født uden for ægtestanden, blive pålagt et beløb til underhold af barnet indtil dets fyldte 10. år. Efter d. 28. Maj 1825, kunne sagen indbringes for retten, når parterne ikke selv kunne komme overens. Efter d. 6. december 1839 blev tiden hvori barnets skulle forsørges, udvidet til dets fyldt 14. ø…r. Selve beløbet blev fastsat af amtsmanden, og skulle udgøre det halve af udgiften til at forsørge barnet. Da disse bidrag ofte udeblev, enten pga. uvilje eller manglende evne, havnede mange børn i dårligt betalte plejefamilier, eller endnu være, på fattiggården.

Det første tingmøde i et nyt år. Her var tilstrømningen af tingfolk særligt stor. Dette ting blev undertiden kaldt for, drikketing eller snapseting.

Stammer fra det latinske ord, allodium og betyder ydelse af en eller anden art, Mest brugt om jord og gods, som de enkelte besiddere havde uindskrænket ejendomsret over.

Stammer fra det franske ord, allonge, der betyder forlængelse. Her ord for en paryk, med lange nedhængende lokker.

Den form for jordbrug, hvor man hvert år bruger den samme jord til kornavl. Oftest på den jord der ligger nærmest rundt om landsbyen.

Et fælles sangstævne efter svensk forbillede, der blev udøvet i besættelsestidens (anden verdens krig) første år.

Ved stavnsbånds forordningen af 20.06.1788 blev udskrivningen af de værnepligtige ændret. Nu kunne amtsmanden give de indrullerede tilladelse til at flytte til at andet amt end det hvori man var indskrevet i lægdsrullen. I 1849 blev amtspasset afskaffet. Ordet amtspas blev også brugt om de rekvisitioner på frikørsel som de kunne udstede til amtsrejser.

D. 31.12.1819 blev det bestemt at de forskellige amtskommunale afgifter skulle lignes under et og indtægterne herfra skulle administreres af amtsforvalteren og fra 1841 af amtsrådet. Afgiften til amtsrepartitionsfonden blev fordelt efter amtest hartkorn, og fra 1905 efter ejendomsskyld.

Jammerlig

En forpløjning.

Sket ell. Udfærdiget.

Latin for, uden navn. Anvendtes om dødfødte eller udøbte personer.

Lovbestemmelse udstedt af enevældig konge. Det samme som forordning.

Betegnesle i ældre tid for visse af de forordninger som den enevældige kongefastsatte (retsregler). Især dem der angik offentlige institutioner.

Et lerkar hvor der på siderne med lidt eller stor tydlighed er fremstillet et ansigt. Karrene blev brugt som gravurner, og er især kendt fra Italien og Nordtyskland.

Fra midten af 1800 tallet en del af den offentlige socialforsorg. Ved at samle det i anstalter havde man bedre kontrol med forplejningen, lige som det gav visse besparelser.

Latin for, før. F.eks. ante Paschat = Søndagen før påske.

Latinsk for, forgænger.

En alterbordsforside. Et stykke panel af træ foran alterbordet.

Et alterbordsforhæng stammende fra 1600-tallet. Ofte lavet af rødt fløjl og med et guldbroderet kors.

En frygtelig sygdom i middeladeren, nærmest en folkesygdom, der kunne optræde i 2 former. Ved den ene var symptomerne synssvækkelse, stigende til blindhed, med kramper og meget smertefulde muskelkramper, der førte til krogede og forkrøblede lemmer. Den anden form , der var den der sygdommen sit navn, gav sig til kende ved kraftig brændende smerter i lemmerne, efterfulgt af koldbrand, hvor det ikke var ualmindeligt at man amputerede hænder/ fødder eller hele lemmer. De syges skytshelgen var den hellige Antonius. Sygdommen blev fremkaldt af meldrøjsvampe, der navnlig forekom i kornet i de somre der var fugtige. Da man senere lærte at rense kornet forsvandt også sygdommen.

Latinsk for, godkendelse. Brugt især om myndigheders stadfæstelse af privates aftaler og overenskomster.

En anstalt hvor man tvangsanbragte arbejdsdulige personer, som et led i fattigforsorgen. Blev nedlagt igen i 1933 i forbindelse med socialreformen.

Ydelse en fæster betalte til godsejeren istedet for ydelse af korporligt arbejde.

At henrette ved skydning.

Skydning bagfra. Straf for fejhed. Brugt efter slaget på reden, mod højrestående officere, der ikke havde adlydt. Efter afstraffelsen blev de frataget sabler og uniform og måtte iklæde sig fangedragt.

Et svært taft til forhæng, sengetæppe eller lign. I en tyndere kvalitet blev det brugt til foer.

Et tarveligt, let uldstof fra byen Arras i Flanderen. Mest kendt i 1500 tallet.

Et ord brugt i ældre jordebøger og regnskaber. Der var tale om en form for havre.

Latinsk for kunst.

Latinsk for, himmelfart.

Et ord brugt i ældre jordebøger og regnskaber. Der var tale om en form for havre.

En betegnelse for et medlem af en kollegial ret.

Også kaldet for assignationsbevis. En anvisning, papirpenge. Bla. Ved statsbankerotten i 1813 var der et betydeligt antal af disse besviser i omløb. Ders kurs må betegnes som ringe.

Se Assignation

Latinsk for, optagelse i himlen.

En lidt abstrakt betegnelse for gulvfliser, under tiden også vejblægning. Lavet af enten brændt ler eller natursten.

At tage bukserne ned, for at få en omgang i den bare hale. Brugt som afstraffelse i skolen.

At træffe eller at pågribe.

En forvanskning af avug skjold, d.v.s. omvendt skjold, især i forbindelsen, føre imod kongen, eller riget. Med andre ord, landsforræderi. Efter enevældets indførelse omfattet af begrebet. Crimen Læsa majestatis.